Arla lancerede mandag sin klimastrategi på Bygholm Landbrugsskole.
I 2050 skal man kunne drikke et glas Arla-mælk og vide, at det ikke har skadet klimaet. Det er vores store ambition.
Sådan lød det enstemmigt fra Arlas absolutte frontfigurer formand Jan Toft Nørgaard og CEO Peder Tuborgh, da de mandag eftermiddag stod i spidsen for mejeriets klimakonference på Bygholm Landbrugsskole. En konference som tog afsæt i mejerigigantens nye mål om, at CO2-udledningen skal være reduceret med 30 pct. inden 2030 og være væk inden 2050.
At klimamålene skulle præsenteres på en landbrugsskole var ingenlunde tilfældigt.
I sin indledning adresserede Jan Toft Nørgaard eleverne på landets landbrugsskoler, fordi de har en stor aktie i at løse landbrugets klimaudfordring.
»Vi har brug for jeres tanker og ideer og vi har brug for, at I uddanner jer og forsker indenfor det her felt«, sagde Jan Toft Nørgaard.
Penge i bedre klima
I Arlas oplæg til den nye strategi har man estimeret, at 80-85 pct. af klimaindsatsen skal ske ude hos mejeriets 10.300 andelshavere. Og selvom det kan føles drøjt, er der ingen vej udenom.
Foruden det betydende i selv at være forandringsdrivende, slog Jan Toft Nørgaard også på, at der for landmændene er penge i at gøre det bedre for klimaet.
Han henviste eksempelvis til en undersøgelse, som har vist, at produktionsomkostningerne til ét kg mælk falder med 12 pct., når CO2-udledningen falder fra 1,25 kg til 0,85 kg pr. liter mælk.
»Og vi kender jo selv eksemplerne udefra gårdene. Vi landmænd tjener mere, når køerne udnytter foderet bedre, når grovfoderet er bedre eller når gyllen bliver placeret præcist«, sagde Jan Toft Nørgaard.
I forbrugerleddet vil der også være en interesse for at betale mere for særlig klimavenlig mælk, sagde Peder Tuborgh.
»Der vil altid være dem, som kun vil have det billigste. Men der vil også være en gruppe, som vil betale for det. Og i takt med at verdensbefolkningen vokser, vil flere være som os«, sagde han.
