Kalve har det godt i udendørs hytter, hvor de kan få frisk luft, og mennesker har også godt af at komme udenfor for at passe kalve.
Det er holdningen hos Stieneke og Boudewijn Ijdema på Fruerlundgaard ved Kjellerup.
De har derfor investeret i tre CalfOTel-hytter af hybridtypen. Hytterne indeholder som udgangspunkt fire enkeltbokse, men pladerne, som inddeler boksene, er lette at fjerne, når kalvene skal gå to og to eller alle fire sammen.
Klap kan lukkes ned
En anden vigtig detalje for parret er, at den bevægelige klap på hyttens front kan åbnes op og klappes ned efter behov.
- På den måde er det let at komme ind at strø, det er let at stå hos en kalv, som behøver hjælp eller ekstra omsorg, og så kan man lukke klappen ned, hvis det blæser eller regner. Vi slipper for mange af de trælse arbejdsstillinger, som kan forekomme i de traditionelle kalvehytter, siger Stieneke Ijdema.
Hytterne er også lettere at vaske, tilføjer hun.
På bedriften går kalvene i hytterne i to-tre uger, før kviekalvene flyttes til fællesbokse, og tyrekalvene afsættes til en kalveproducent.
Faktaboks
CalfOTel hybrid
- Kalvehyttens mål (l x b x h): 450 x 227,5 x 189 centimeter
- Boksenes mål: 100 x 170 centimeter
Kilde: CalfOTel
Relaterede artikler
Kommentarer