Den blev hædret som et af de mest spændende produkter på Agromek.
Men i hallerne i Herning kunne man ikke se produktet i aktion.
Det kunne man tilgengæld tirsdag og onsdag på en mark ved Lunderskov. Her var Agro-Bag inviteret indenfor på TraktorTech’s stand, hvor vi havde samlet maskiner og historier fra TraktorTechs maskinunivers.
Agro-Bag ejes og ledes af Mads Birkedal, som har opfundet produktet. I interviewet med TraktorTechs redaktionschef forklarer han, at mange var forbi for at se nærmere på produktet.
- Mange fik sig en helt ny oplevelse. Det var en helt anden oplevelse, fortæller han i videoen, hvor fotograf og producent bag denne video, John Christensen havde dronen op for at vise, hvordan det ser ud fra himlen, når Agro-Bag udfører sin mission.
Mads Birkedal oplyser, at han efter Agromek havde travlt med at producere en masse enheder op til gødningssæsonen i foråret. Siden har der været lidt mere stille på det danske marked. Opfinderen kigger dog også ud over grænserne for at finde andre aftagere en udvidet sæson for sit produkt.
- Det er da ingen hemmelighed, at vi har brugt lang tid på at udvikle produktet. Men vi er så heldige, at gødningsspredermarkedet er domineret af fem spillere i Europa. Vi har fokuseret på at lave beslagene. Det er den store kunst at få Agro-Bag til at passe til alle sprederne, siger han.
Om få uger udstiller Agro-Bag igen på Borgeby Fältdagar i Skåne.
Relaterede artikler
Kommentarer