Hellere være forandringsdrivende end at blive pisket af politikerne med lovkrav, mener Arla-formand Jan Toft Nørgaard om, hvorfor Arla nu sætter klimamål.
I 2050 skal al mælk fra Arla Foods være klimaneutral. Sådan lyder målsætningen i en ny udmelding fra mejeriselskabet.
Med det nye mål, der også indebærer en reduktion på 30 procent i udledningen allerede i 2030 målt i forhold til det nuværende niveau, vil Arla tage sin del af ansvaret for at bekæmpe klimakrisen.
"Vi er nødt til at agere på den udfordring, som hele jordkloden har. Vi må stoppe klimaudviklingen, som den kører pt., og vi kan som landbrug og mælkeproducenter være med til at løse det", fortæller formand for Arla Foods, Jan Toft Nørgaard og tilføjer:
"Det er ikke landbruget, der har skabt det. Det er der, hvor man gravede ned til olien og kullet. Men den værdi, som det har skabt, vil vi ikke undvære. Så må vi se på, hvordan vi i fællesskab kan løse hele den udfordring, som verden har", siger han og mener, at mejerivarer har en rolle i at bekæmpe hungersnød og derfor ikke bare kan skæres væk i et forsøg på at løse klimaproblemet.
85 procent af opgaven er hos ejerne
Siden 2008, da Arla kom med sit "closer to nature"-slogan, har mejeriselskabet arbejdet på at reducere sin miljøpåvirkning.
Det har medført et fald i klimagasserne på 24 procent i forhold til 1990, viser mejeriets tal. Men der skal endnu mere til.
Formand Jan Toft Nørgaard, der også selv er mælkeproducent, indrømmer blankt, at størstedelen af opgaven ligger ude på bedrifterne.
"80-85 procent af udledningen i dag kommer fra primærproduktionen, mens resten kommer fra processen på mejerierne og transporten", siger han.
"Mejeriet skal selvfølgelig fortsætte den vej, vi er gået siden 2008. Vores kartoner bliver mere og mere klimavenlige. Men det nye er, at vi landmænd i mange år har sagt, at vi er forandringsparate. Nu skal vi være forandringsdrivende. Så vi skal tage ansvaret for det, vi kan løse", forklarer Jan Toft Nørgaard og understreger så, at der er en konkret årsag til, at tage ansvaret:
"På den måde kan vi sikre, at vi kan gøre det på optimal måde. Så det er faglighed og ikke politik, der styrer det. Hvis jeg sætter mig med armene over kors, så kommer jeg til at levere det her i 2050 alligevel, men det bliver med pisk og lovkrav frem for, at det er mig selv, der sætter dagsordenen", mener han.
Dermed skal alle 10.300 andelshavere i alle syv lande levere klimaforbedringer. Både de konventionelle og de økologiske. For at dette kan følges - og frem for alt måles og dokumenteres - vil Arlagården Plus snart få inkluderet indberetninger om klimatiltag.
Kodeordet er management og nul-spild
Som Jan Toft Nørgaard ser det, skal der ikke investeres mange penge for at nå målene. I hvert fald ikke de første år.
Formanden peger på instrumentet avl, der kan reducere udledningen af metangasser med op mod 10 procent. Men koen vil aldrig blive emissions-fri, så der skal andet til. Nemlig landmandens egen indsats.
"Som landmænd skal vi have en god management på vores gårde. Jeg husker, at vi kæmpede på at få fodereffektiviteten op fra 77 mod 80. I dag er vi langt over 90. Det har gjort, at vi har reduceret vores emission med 24 procent fra 1990 og til i dag. Og det smarte er, at alle de ting ikke kun hjælper klimaet. Vi hjælper også vores egen bundlinje", siger han.
Fra 2030 skal der mere til
Den danske Arla-topfigur erkender, at de lavesthængende frugter er taget nu.
"I det omfang, der bliver investeringer, så skal det være investeringer, der giver afkast. Men langt hen ad vejen er det management. At vi bliver endnu dygtigere i hverdagen til at finde de små forbedringer. Vi bliver mere udfordret på vores management, men vi landmænd elsker også udfordringer. Især de yngre generationer", siger han og tilføjer:
"Grundlæggende mener jeg også, at hvis man tager ansvar og leverer på det ansvar, så får man også respekt i sidste ende".
Når det gælder udviklingen fra 2030 og frem mod 2050 peger han på større indsatser. Her er Landbrug & Fødevarers fælles udspil med Danmarks Naturfredningsforening om at tage 100.000 lavtliggende hektar ud af drift, med betaling fra samfundet, en god ide, mener formanden.
"Koen kan ikke gøre det alene. Vi skal også se på at tage nogle lavbundsjorde ud af produktion for at nå målene. Det vil være en meget stor udgift.Og her kan det være, at samfundet også bliver nødt til at tage ansvar. Problemet bliver ikke løst, ved at vi alene tager ansvar. Det er en fælles udfordring", påpeger han.
Respekt giver forretningsmuligheder
Netop den med respekten og selvbestemmelsen er afgørende årsag til, at Arla melder målene ud nu. For ud over at undgå politiske indgreb, er der også en forbruger-respekt at vinde ved at tage ansvar, mener formanden.
"Det er en af forhåbningerne hos os. Vi forventer at få noget credit for at tage samfundsansvar for det her. Forbrugerne har altid større respekt for dem, der viser samfundsansvar", mener Jan Toft Nørgaard.
Ud over respekten kan der også følge forretningsmuligheder.
"Jeg vil gøre det let for forbrugerne at tage ansvar, for de kan jo også virkelig flytte noget. Efterspørger de en mælk med højere krav i forhold til vores klimabelastning og vil betale ekstra, så er jeg sikker på, at der er landmænd, der er klar til at levere det".
