Overraskende resultat af fodringsforsøg med smågrise

I sit nylig afsluttede forsknings-projekt på Foulum undersøgte Maiken Engelsmann betydningen af grises foderoptagelse efter fravænning på forekomsten af diarré.

Hendes resultater viste overraskende, at jo større foderoptagelse, jo større risiko for diarré.

- Risikoen for diarré var større hos grise, der havde ædt meget, sammenlignet med grise, der havde ædt lidt, forklarer hun.

Faktisk var risikoen for diarré dobbelt så høj blandt gruppen af grise, der havde ædt meget i forhold til gruppen, der havde ædt lidt i ugen efter fravænning.

Omvendt kunne hun også tydeligt se på tallene, at de småtspisende grise også havde den laveste tilvækst.

- Resultatet kunne tyde på, at en form for moderat, restriktiv fodring ville være det optimale for at reducere risikoen for diarré, siger hun.

Hun vil gerne fortsætte sine forsøg, så hun dermed kan komme med et bud på, hvor lang tid grise skal fodres restriktivt.

- Måske er det tilstrækkeligt at fodre restriktivt i en eller halvanden uge, siger hun.

I en anden del af forsøgene undersøgte hun, om tilskud af de to aminosyrer treonin og tryptofan havde betydning for foderoptagelsen eller på forekomsten af diarré.

- Jeg så ingen effekt af de to aminosyrer på foderoptagelse eller på diarré, fortæller hun.

Fordøjelighed

Et andet forsøg var designet til at bestemme grisenes fordøjelighed, det vil sige hvor stor del af foderet de er i stand til at fordøje og dermed udnytte.

Normalt regner man med samme fordøjelighed til alle vækstgrise uanset alder. Det passer dårligt til nyfravænnede grise, men man har ikke data, der kan fortælle, hvad den rigtige fordøjelighed er.

- Forsøget viste, at fordøjeligheden for nogle råvarer kun var mellem 25 og 50 procent af tabelværdien i de første 14 dage efter fravænning, fortæller Maiken Engelsmann.

Det indikerer, at nyfravænnede grise slet ikke udnytter foderet i det omfang, man antager. Det kan være en af forklaringerne på, hvorfor en lavprotein diæt ofte reducerer forekomsten af diarré.

- Vi skal ikke betale for dyrt protein, som grisene ikke kan udnytte, siger hun.

Hun målte fordøjelighed af forskellige blandinger, hvor hovedbestanddelen var enten hvede, soja, HP300, rapsskrå eller kasein.

Selv for kasein, et restprodukt fra mælk, fandt hun en overraskende lav fordøjelighed.

Maiken Engelsmann tilføjer, at grisene i forsøget først fik tørfoder efter fravænning. De har altså ikke haft mulighed for at lave nogen form for enzymtræning eller tilvænne sig vegetabilske råvarer før forsøget.

Konklusion

Selv om hendes forsøg ikke besvarer alle spørgsmål, viser det, at høj foderoptagelse øger risikoen for diarré, og at for nyfravænnede griser er fordøjeligheden af visse råvarer lavere end tabelværdierne.

- Fordøjeligheden stiger i ugerne efter fravænning, men er ofte kun det halve af tabelværdien lige efter fravænning, siger hun.

Maiken Engelsman så gerne at der blev lavet forsøg, så man kunne komme med mere klare anbefalinger for fodertildeling efter fravænning.