Det står efterhånden klart, at håndteringen af PFAS-sagen ikke står på en grund af hverken viden eller saglighed. Panikreaktionerne i minksagen har man tilsyneladende intet lært af.
Selv om ingen rigtigt har haft et ansvar i minksagen, troede man indtil for nylig, at der i kølvandet på dette ulykkelige forløb trods alt var kommet den læring, at det aldrig giver god mening at handle i panik. At der kan være grund til at lytte til sagkundskaben. At den populistiske folkedomstol ikke altid er den bedste vejrhane.
Chefredaktørens kommentar
- er et journalistisk produkt, der skrives uafhængigt af ejer- og partiinteresser. Kommentaren er alene et udtryk for skribentens holdning.
Men så skulle forsvaret gøre regnebrættet op i forhold til de naturplejere og deres dyr, der afgræsser nogle af forsvarets områder. Og nu er vi med slingrende anskuelighedsundervisning blevet mindet om, at intet er lært. I hvert fald ikke i Forsvarsministeriet.
Naturplejere er blevet opsagt med øjeblikkelig virkning uden smålig skelen til, hvad der står om varsler i indgåede kontrakter. I øvrigt også på områder, hvor der ikke er mistanke om forhøjet forekomst af PFAS. Og for at toppe den er det sket oven på, at naturplejerne i juni 2022 fik at vide, at deres jord var blevet fundet uden for mistanke. En eventuel nyopstået mistanke kunne man så be- eller af-kræfte ved at foretage målinger, så man kunne få en form for vished, inden man skred til opsigelse, men nej. Lad os fodre den frådende folkedomstol, der er blevet opskræmt af mennesker, der heller ingen viden har om PFAS. Naturplejere er der ikke så mange af, så det er vigtigere at tækkes de mange, for hvem intet er på spil - heller ikke økonomisk.
Denne kommentar har deadline torsdag aften, og derfor skrives den med det forbehold, at Forsvarsministeriets folk kan have skiftet mening i mellemtiden, mens onsdag kunne LandbrugsAvisen berette, at i hvert fald nogle naturplejere, efter at de altså i første omgang var blevet opsagt, nu havde fået at vide af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, at deres dyr alligevel godt måtte afgræsse. Nu skal der ligefrem tages prøver for at finde ud af, om der i grunden overhovedet er et problem.
I mandags var én af naturplejerne til Venstremøde i Bording, og her tog han fat i fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), så måske har denne snak givet pote. Og al ære og respekt for, at en minister lytter til fornuftens stemme, men man må sige, at håndteringen af sagen på Troels Lund Poulsens vagt lader meget tilbage at ønske.
Sagen er nemlig, at naturplejerne sådan set stadig er opsagt, også selv om man ingen viden har om, hvorvidt PFAS overhovedet repræsenterer et problem på de arealer, deres dyr afgræsser. Det er på alle måder en kritisabel fremgangsmåde.
Uden at negligere problemerne med PFAS kunne dyrene blive gående på arealerne - også selv om PFAS-forekomsterne ligger over grænseværdierne. Det er først problematisk, hvis disse dyr ryger på slagteri. Men der kunne man så lade være med at sende dem hen.
Sværere er det ikke, og en sådan håndtering ville som en lille sidegevinst - være i tråd med traditionerne for indgåelse af kontrakter.
