De danske slagterier er tvunget til at finde vejen mod konkurrencedygtige priser på noteringen for slagtegrise. Ellers ender den nuværende overlevelseskamp med at blive en dødskamp.
Sammenligningen ligger lige for: I årevis har Coop - og før den FDB - kæmpet for at blive en rentabel forretning. Gennem lige så mange år har det lydt, at Coop er noget andet end eksempelvis Sallings butikker. I Coop er man medlem og det ligger i kortene, at man gør noget gavnligt for sit lokalsamfund ved at handle her.
Problemet har været, at man på meget lange stræk ikke har været konkurrencedygtig, og det kan i længden ikke lade sig gøre at opretholde sådan en forretning på forestillingen om, at folk vil flokkes bare for at være en slags samfundsstøtter.
Chefredaktørens kommentar
- er et journalistisk produkt, der skrives uafhængigt af ejer- og partiinteresser. Kommentaren er alene et udtryk for skribentens holdning.
De danske slagterier - og her i særdeleshed Danish Crown - har gennem flere år haft det problem, at de ikke har været konkurrencedygtige, når det gælder noteringen på slagtegrise.
En periodisk opblomstring grundet særligt gode, men kortvarige, vilkår i Kina slørede billedet for en stund, men ellers har de udenlandske noteringer ligget pænt over de danske, og af den grund har det for mange producenter af smågrise bedre kunnet betale sig at eksportere dem frem for at afsætte dem til opfedning i Danmark.
Antallet af smågrise i Danmark har ikke bevæget sig det store, men det har eksportandelen, og på et år er antallet af slagtegrise i Danmark faldet med omkring 10 procent.
Det korte af det lange er, at bliver Danish Crown ikke i stand til at levere en konkurrencedygtig pris på slagtegrise, vil der helt naturligt komme stadig færre grise på slagtebåndene. Det vil igen gøre virksomheden mere urentabel, hvilket vil koste på noteringen, og dermed er man godt inde i en spiral, som man ikke skal have gået på handelskole ret længe for at forudse hvor ender.
Flere i og omkring branchen - herunder også politikere på Christiansborg - appellerer til en slags samfundssind hos smågriseproducenterne, så de hjælper til med at få slagtebåndene fyldt, men den strategi vil aldrig nogensinde få flyvehøjde, hvis noteringen ikke bliver bedre. Her er det lidt ligesom Coop, at det nok i længden bliver svært at leve af folks samfundssind - det er bedre at være konkurrencedygtig.
Derfor er det bydende nødvendigt, at Danish Crown investerer i at blive mere rentable. Selvfølgelig kan det ikke gøres alene ved at slanke organisationen i Randers, men man kunne langsigtet investere i at få flere af smågrisene til at blive i Danmark og ende som slagtegrise. Man kunne investere i at få fyldt slagtelinjerne op - også selv om det på den korte bane ikke er rentabelt.
Det gode er, at mange af griseproducenterne jo er ejere af Danish Crown, og gennem repræsentantskab og bestyrelse har de magten til at træffe beslutninger, og de har som ejere en oplagt interesse i, at det går deres selskab godt.
Det er ikke utænkeligt, at den onde spiral kan erstattes med en god spiral, hvis markedet kan få sikkerhed for, at der over en længere periode vil være konkurrencedygtige priser på danske slagterier.
Ejerne har i hvert fald en indlysende og forretningsmæssig interesse i, at slaget vindes.
