DanBreds avlsfremgang slår igennem i din produktion
Over de seneste 10 år, er antallet af fravænnede grise i danske produktionsbesætninger steget med 5,12 grise pr. årsso. Omregnet til kroner og øre betyder det 35,2 kr. mere pr. gris. Derudover har fremgangen for daglig tilvækst og fodereffektivitet hos søer bidraget til, at du skal bruge mindre foder pr. fravænnet gris, hvilket giver en merværdi på 15 kr./gris. Alt i alt har du kunnet reducere dine produktionsomkostninger med 115 kr./gris over de seneste 10 år – hvis du har DanBred-dyr i din besætning (her er regnet med so- og slagtegrisefoderniveau på 1,7 kr./FEsv og en vægtet smågrisefoderpris på 2,35 kr./FEsv.).
I Figur 1 kan du se, hvad de seneste 10 års avlsfremgang for de forskellige egenskaber i DanBreds avlsmål, betyder for din bundlinje, ifølge beregninger af Michael Groes Christiansen, Specialkonsu-lent i SEGES Innovation. Det løber samlet set op i en højere fortjeneste pr. gris på 115 kr. sammen-lignet med for 10 år siden, dvs. en gennemsnitlig omkostningssænkning på 11,5 kr./gris/år.
Figur 1: Omkostningssænkingen fordelt på relevante egenskaber
DanBred har stort fokus på slagtegriseegenskaber i det balancerede avlsprogram. Det har bl.a. be-tydet markante forbedringer på fodereffektivitet, daglig tilvækst og kødprocent. Disse forbedringer har bidraget til en samlet øget værdi på 49,4 kr./gris for fodereffektivitet og daglig tilvækst samt 16,4 kr./gris for kødprocent i forhold til for 10 år siden.
Hvor i grisens liv er der flest penge at spare?
Mange tror, at dansk griseproduktion ”bare” er fremgang i fravænnede grise pr. årsso, men af den samlede omkostningssænkningen på 115 kr./gris ligger kun de 34 % til og med fravænning (ved en standardiseret fravænningsvægt på 7 kg).
Det er særligt avlsfremgangen for slagtegriseegenskaberne, der virkelig har haft en positiv effekt på din bundlinje (med hele 57 % af omkostningsbesparelserne).
Omkostningsbesparelser:
- Fravænnede grise, 7 kg = 39,5 kr./gris i omkostningsbesparelse (34 %)
- Smågrise, 7-30 kg = 9,8 kr./gris i omkostningsbesparelse (9 %)
- Slagtegrise, 30-115 kg = 65,9 kr./gris i omkostningsbesparelse (57 %)
DanBreds løbende avlsfremgang bidrager til væsentligt højere indtjening i din produktion – bl.a. gennem lavere produktionsomkostninger. Fremgangen har bl.a. resulteret i, at det er blevet muligt for dig at fravænne over 5 grise mere end for 10 år siden uden ekstra foderomkostninger. Derud-over har forbedringerne på slagtegriseegenskaber, som daglig tilvækst, fodereffektivitet og kødpro-cent, ledt til en mærkbar besparelse på 65,9 kr./gris i produktionen af slagtegrise. Med DanBred-dyr i din besætning, har du – over de seneste 10 år – kunnet reducere dine produktionsom-kostninger med 115 kr. pr. gris.
Faktaboks
Hvordan er dette beregnet?
Alle resultater i denne artikel er baseret på beregninger af Michael Groes Christiansen, Specialkonsulent i SEGES Innovation.
Til at regne på omkostningssænkningen i produktionsbesætninger er der brugt de sidste 10 års ændrin-ger i landsgennemsnittet i dansk griseproduktion.
Da avlsselskaber og producenter ikke har indflydelse på slagtevægt osv., så bruges der standardisere-de værdier for egenskaberne daglig tilvækst og foderudnyttelse for smågrise og slagtegrise. Der er brugt 1,7 kr./FEsv for so- og slagtegrisefoder og 2,35 kr./FEsv for smågrisefoder vægtet.