Dødelighed hos søer og smågrise driller

Nyt kommende avlsmål for so-overlevelse, der har haltet i flere år, er på vej. Zink-ophør forklarer en del af stigende dødelighed hos smågrisene, pointerer Christian Fink Hansen, L&F Gris.

Mens overlevelsen hos pattegrisene i den seneste opgørelse over produktivitet i dansk griseproduktion for 2022 er gået marginalt frem, er udviklingen mere bekymrende for overlevelsen hos både smågrise og søerne, der begge er gået tilbage i 2022.

Flere års stigning i sodødeligheden skal bekæmpes med blandt andet ny viden fra et forskningsprojekt fra Aarhus Universitet og inddragelse af værktøjet Seges Insight, hvor soholderne sammen med rådgiver og dyrlæger kan følge deres sodata tæt.

Desuden barsler L&F Gris med et nyt avlsmål for so-overlevelse.

- Vi har allerede ændret avlsmålet i retning mod mere robuste grise, som også vil have en afsmittende effekt på søerne, men det tager lang tid, før det slår igennem, og jeg kan have mine tvivl, om vi ser et fald i indeværende år på so-overlevelsen. Flere døde søer er helt utilfredsstillende, især når vi ser, at der er stor variation mellem besætningerne, forklarer Christian Fink Hansen.

Højere dødelighed hos smågrisene, der er gået fra 3,9 til 4,3 procent på et år, forklarer han delvist med, at medicinsk zink blev udfaset i juni 2022.

- Det er medicinsk zink, der driller derude i besætningerne, og det er noget, vi arbejder stenhårdt på at håndtere. Det er sundhedsstyring og management, som vi skal have forbedret, og vi skal have håndteret en verden uden medicinsk zink, fastslår Christian Fink Hansen.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle