Landmand med 300 køer: Med mælkeprisens fald er alle investeringer sat i bero

Af Niels Holger Nordendahl – fortalt til Peter Winther Mogensen

Det er ferietid her på gården. Jeg har selv lige været afsted med familien, og batterierne er nu ladet godt op. Foran står et par uger, hvor medarbejderne afvikler ferie på skift, så vi er klar til bjærgning af halm i slutningen af juli og starten af august.

Selvom jeg har holdt ferie har jeg ikke kunnet undgå at bekymre mig lidt om økonomien i mælkeproduktionen. Mælkeprisen er faldet hurtigt og dybt, og jeg er bekymret for, om bunden er nået. Det tror jeg faktisk ikke, at den er.

Min bekymring har medført, at vi er vendt tilbage til det, som vi nok godt kan kalde normale tilstande som mælkeproducenter. Det vil sige, at vi ikke investerer eller i hvert fald i meget begrænsede summer, og vedligehold er sat på skrump. Det var rart, da vi sidste år fik så meget for mælken, at vi kunne få ordnet det, som vi ikke plejer at prioritere, men nu er der fokus på det nødvendige.

Vi må sno os på fodersiden

I sidste blog ønskede jeg mulighed for at høste brakarealer til foder. Det fik vi lov til, selvom jeg havde håbet på lidt enklere regler for dispensation. Vi klippede en brakmark på otte-ni hektar og lavede det til kviefoder. Det gav ikke det helt store, men i år har lidt også ret.

Vi må sno os for at skaffe foder nok. Andet slæt fik vi ikke, men vi fik gødet græsmarkerne før regnen kom, og nu står græsset faktisk fornuftigt. Så snart det bliver tørvejr, så tager vi slæt. Om vi så skal kalde det andet eller tredje slæt, ved jeg ikke helt. Jeg håber, at vi kan nå at få to slæt mere, før græsset går i vinterdvale.

Samtidig med græsset snitter vi også 18-19 hektar helsæd, og så skal det formentlig nok gå med foderet. Majsen står fortrinligt.

Kvier på kraftfoder

Sidst på vinteren kunne vi ane, hvor det ville bære henad med grovfoderbeholdningerne, så vi skiftede foderstrategi for opdrættet. Ensilagen blev forbeholdt køerne, og i stedet begyndte vi at fodre med halm, vand og en kraftfoderblanding. Det er ikke den billigste blanding, men den fungerer, og kvierne strutter af tilvækst og sundhed.

Vi skal også huske på, at vores fodersituation ville være mere presset, hvis vi var fortsat med at fodre med grovfoder. Nu regner jeg med, at vi kan tage lidt græsensilage ind igen, men kraftfoder holder vi ved. Vi laver selv en blanding af rapskager, roepiller, mineraler og vand og tilsætter halm.

Da jeg forudser, at vi skal fodre med en vis mængde kraftfoder til vinter, vil vi bjærge en del mere halm, end vi plejer. Vi har også opdræt på dybstrøelse, og det betyder samlet set, at vi skal bjærge 600-700 tons halm. Vi har ikke korn til modenhed selv, så vi skal hente det hele hos andre. 

Fornuftig ydelse

Aktuelt er dagsydelsen 37,5 kilo EKM per ko, og det er tilfredsstillende. Der var en periode med varme i juni, men køerne reagerede ikke rigtigt på det. Vi tilsatte salt, natriumbikarbonat og et varmereducerende pulver for at holde fuldfoderet stabilt.

Færre røde køer
 

I en tidligere blog fortalte jeg, at vi udfaser en stor del af de røde køer til fordel for holstein. Det spor holder vi fortsat snuden i, og det er blevet markant lettere af, at vi har fået installeret SenseHub. Det har skærpet vores reproduktion, så vi kan gå hårdere til værks. Vi beholder 10-15 røde køer med interessant afstamning, imens resten af de røde insemineres med holstein. Skiftet sker fordi jeg kan se, at holstein kvitterer med flere kilo mælk og dermed flere mælkepenge for den samme foderomkostning i forhold til de røde køer.

Faktisk går det så godt med reproduktionen, at vi har skruet mængden af kødkvægssæd op, så vi nu bruger kødkvæg på de 70 procent ringeste køer. Kalvene afsættes til en fast aftager.