Landmand: Vi skal ikke pive over tørken – det handler mest om forberedelse

Af Filip Friis – fortalt til Peter Winther Mogensen
 
Nå, skal I nu have penge og hjælp igen? Giver vi ikke rigeligt til landbruget?

Den bemærkning har jeg hørt en del på det sidste. Folk sætter spørgsmålstegn ved landbrugets behov for tørkepakker og den krisestemning, som nogen driver frem, fordi det ikke har regnet i en længere periode.

Og jeg sådan set godt forstå dem. Min egen tilgang er, at vi skal lære at leve med de vilkår, som vi bydes. Om det er for meget eller for lidt vand. Det nytter ikke, at vi ikke robuste nok til at modstå modstand fra vejret.

Jeg synes også, at den hjælp vi har fået, ikke rigtigt nytter noget. Der er tale om force-majeure og om, at man kan søge om lov at slå noget særligt brak, som et meget lille antal landmænd reelt har til rådighed. Det batter ikke noget. Jeg opfattet os som en liberalt erhverv. Det glemmer folk lidt, når der kommer lidt modstand. Alternativet var, at vores andelsselskaber holdt penge tilbage i gode tider og udbetalte dem, når vi var en smule presset. Det gider vi vel i virkeligheden heller ikke.

Vanding eller forsikring

Selv ser jeg to oplagte muligheder i forhold til tørke. Enten kan man sørge for at være godt stillet med vanding eller også kan man forsikre sig mod tørke. Det sidste giver mening, hvor man ikke kan vande og har et behov for foder til husdyr. Jeg har hørt, at det koster 70.000 kroner at forsikre 100 hektar, men det kan være godt givet ud, hvis man er afhængig af foderet.

Her på bedriften har jeg lige siden overtagelsen vandet alle afgrøder hvert eneste år. Det er nødvendigt på vores sandjord. Alle afgrøder er mindst vandet tre gange om året, og i år har nogle afgrøder fået vand fem gange. Lige nu er det især majs og græs til slæt, afgræsning og frisk-høst, som prioriteres op.

Jeg har indtil nu investeret i syv vandingsmaskiner og to mere er på vej til næste sæson. Den største vejer 18 tons og har 850 meter slange på. Slangens diameter er 125 mm, og det betyder samlet set, at der kun er ét dagligt indtræk af maskinen, så den kun skal flyttes én gang om dagen.

Vores vandingsmaskiner er nye og nyere og de er tilpasset vores pumper og boringer for at nedbringe tidsforbruget til at flytte maskinerne. Jeg gider ikke mekaniske nedbrud, derfor er maskinerne nye. Og jeg har også en familie, som jeg vil være sammen med, så vanding må ikke blive en døgnbeskæftigelse for mig. vi har også fået simkort på alle anlæg, så vi kan følge med og fremadrettet får vi også simkort på alle maskinerne på markerne, som så kan indstilles fra mobilen.

Køer græsser om natten

Køerne har igennem et stykke tid været på græs om natten, fordi det passer bedst med temperaturen under afgræsning. Malkerobotterne har givet køerne lov at gå ud ved midnat, men det er nu rykket til klokken to, fordi vi fik en for lang periode midt på dagen, hvor malkerobotterne stod stille.

Græsoptaget har vi kunnet holde på et fornuftigt niveau. Vi har kun haft en tropenat, og alle græsmarker har fået 30-35 mm vand hver femte-sjette dag for at holde græsudbud og kvalitet oppe.

Første og andet slæt har givet fornuftigt og med fin kvalitet. Majsen kan godt lide sommervejret, og vi har som et forsøg lige givet den gylle, selvom planterne var 50 centimeter høje. Der blev givet 25-30 tons afgasset gylle per hektar, og efterfølgende blev der vandet. Jeg er ret sikker på, at vi får mindst 12.000 foderenheder per hektar, og det kunne godt lugte lidt af, at vi på nogle marker kan runde 15.000 foderenheder per hektar.

Foderforsyning

Jeg arbejder på at gøre mit markbrug robust, så vi kan avle det nødvendige foder uanset om vejret er med os eller imod os. Majs og græs er vigtige fodermidler, men jeg har også stor tiltro til den hvide lupin, som vi prøver i år. Den har dog vist sig at kræve mere vanding end ventet, men den kvitterer også for det.

Måske skal vi have lucerne ind, fordi lucerne kan modstå tørke i længere tid. Det lærte jeg i min tid i Østeuropa. Jeg har også bestilt udsæd af vintervikke hjem til 200 hektar. Jeg vil dels udlægge vintervikke efter vinterbyg, som vi snart skal høste, for vintervikken kan så høstes med græsvognen senere på efteråret. Der skal også udlægges en kombination af vintervikke og rug, som vi kan tage til slæt i maj næste år.

Endelig er der også soja, som jeg prøver at dyrke i år. Det er et meget godt år at starte med den afgrøde, selvom arealet er begrænset.

Det her med to afgrøder på samme mark i løbet af et år, kan blive ret interessant for os. Det er en måde at gøre bedriften robust på, og vi kan levere afgrødemasse til biogasproduktion.

Finjustere malkning

Vi er begyndt at finjustere vores malkerobotter på forberedelsen. Hidtil har vi kørt med to gange fire sekunders forberedelse af hver patte, men førstekalvskøerne er nu sat op til to gange seks sekunders forberedelse. Det skulle gerne give en bedre og hurtigere nedlægning af mælken.

Jeg er med i en taskforce hos Lely, hvor vi giver modspil til firmaets udvikling af malketeknologi. Herfra hører jeg, at vi fremover måske i højere grad skal målrette forberedelse og påsætning til hver enkelt ko. Det kan man da kalde velfærd.

Flere folk

Slutteligt vil jeg fortælle, at vi fra 1. juli får tre ekstra ansatte. Vi får selskab af to danske faglærte og en dansk elev og senere kommer der en udenlandsk elev. Det er gået ret let med at rekruttere, og jeg tilskriver det, at jeg går meget op i medarbejderpleje og goder. Jeg har selv arbejdet meget dette forår og derfor nok desværre forsømt medarbejderne lidt, men det skal vi snart rette op på.

Vi er nu fire familiefædre beskæftiget på gården, og det er ret stærkt, at vi formår at skabe jobs, som tilgodeser familielivet.