Landmand med 300 køer: Tørken kan ende med, at vi må bede om lov at lave brakken til foder

Af Niels Holger Nordendahl – fortalt til Peter Winther Mogensen

De grå hår i hovedbunden er begyndt at tage til. Jeg spekulerer meget over, hvordan vi skal håndtere tørken, som ikke er på vej. Den er her allerede. Vi bor et sted, hvor man ikke kan vande, og det kan ses på vores græsmarker. De er slet ikke kommet i gang efter at vi tog første slæt.

Vi tog første slæt ad to omgange i år. Først tog vi slæt på 21-22 hektar græsmark, som i dagene efter slæt blev pløjet og gjort klar til såning af majs. Vi fik majsen sået 22. maj og fik lidt vand kort derefter, så majsen står faktisk godt. Rødderne er 15-20 centimeter lange og de søger ned efter vand. Vi har tidligere prøvet at omlægge gamle græsmarker og så majs i begyndelsen af juni, og det kan være kritisk, hvis ikke der kommer nedbør til majsen.

Det var gamle græsmarker, så det estimerede udbytte på 3.000 foderenheder per hektar er okay. Vi ventede yderligere en uge med at tage slæt på yderligere 60 hektar, fordi der ikke var udsigt til regn. Derfor kunne der være ræson i at få størst muligt udbytte. Vi hentede 5.000 foderenheder per hektar og kvaliteten er tilsyneladende okay med et passende proteinindhold. Dog lidt meget sukker på grund af de kolde nætter og lidt højt tørstofindhold.

Hvad skal vi fodre med?

Og nu fylder tørken, for græsset gror som sagt slet ikke. Sidste år høstede vi heller ikke i nærheden af normalt udbytte i græs, så vores lagre er små. Vi hentede cirka 8.000 foderenheder per hektar mod normalt 11-12.000 foderenheder per hektar.

Så vi må allerede om to uger begynde at fodre med første slæt græs. Vi har endda købt græsensilage ind hen over vinteren, men nu er der ingen, som vil sælge græsensilage. Så nu sætter vi hovederne i blød og leder efter alternative fodermidler. Vi starter med at sætte græsandelen ned og majsandelen op og måske skal vi senere til at fodre med halm. I 2018 fik vi dispensation til slå brakmarker og fodre det op. Jeg mener, at vi allerede er der nu, hvor det spørgsmål bør behandles politisk.

Mere majs

Held i uheld har vi i år sået det største areal med majs i nyere tid. Vi har 131 hektar majs, og de nyder varmen. Men går der lang tid uden nedbør, vil de også komme i problemer med vækst og udvikling. Majsen er sprøjtet første gang og anden runde forventer jeg at afslutte snarest muligt. Og efter yderligere to uger skal efterafgrøderne sås. Vi har også noget grønkorn, som står fornuftigt.

Glæden over majsen udfordres dog af den faldende mælkepris. Det er ikke en god kombination både at mangle foder og få en lavere pris for mælken.

12-12 malkning

I stalden går det heldigvis godt. Målet for dagsydelse er 33-34 kilo EKM og aktuelt er vi på 37,2 kilo EKM per ko. Så køerne har ikke kvitteret negativt for, at vi har indkøbt græsensilage.

Første juni startede vi med at malke med 12 timers interval, hvor det tidligere var 11-13 timers interval. Ved at sikre lige lang tid mellem malkninger håber vi på lidt mere mælk og lavere celletal.

Nu starter vi i stalden klokken 3.30 og vi er enige om, at det faktisk ikke gør den store forskel, om man skal møde klokken 3.30 eller klokken fire. Men at møde klokken tre ville være en større kamel at sluge. Vi har en politik om, at vi skal være færdige i god tid om aftenen, så folkene og jeg selv kan komme ud af stalden og være sammen med familien. Så vi slutter normalt klokken 18 og senest 18.15.

I den kommende tid skal vi have MUS-samtaler og få styr på sommerferien. Jeg holder samtaler med medarbejderne mindst to gange om året. Det har jeg ikke tidligere været så konsekvent med, men nu strammer jeg op. Det er meget givende for begge parter at mødes til en snak om, hvordan det går. Jeg vil gerne vide, hvordan de har det med mig og deres arbejde og høre, hvad de kunne tænke sig på sigt.