Tænk nyt – hvor få dyr kan du nøjes med?

Det ligger i landmandsgenerne, at hold af kødkvæg handler om kødproduktion. I den sammenhæng gælder det selvfølgelig at jo flere dyr, man har, des mere kød. Lejlighedsvis husker man, at det også handler om økonomi, og den ses så i forhold til kødproduktionen. 

Måske er det ikke den smarteste måde at tænke på, blev jeg opmærksom på ved et indlæg på plantekongressen for nyligt. Her havde man set på økonomien i naturpleje, som der kan være ganske gode tilskud til per hektar. Pludselig handlede det faktisk mere om, hvor få dyr man kunne nøjes med til hvor mange hektar. 

Det er ikke altid dyr tager på, når de går på naturpleje, det afhænger af arealernes beskaffenhed og kvægracen. 

Dem der har forstand på naturpleje synes også alt for tit, at dyrene går for tæt, altså der er for mange dyr per hektar. I mange tilfælde er der 800 til 1.200 kilo dyr per hektar, men det optimale for naturen er 70 til 250 kilo dyr per hektar.

Hvis man nu i et tænkt eksempel har 50 dyr på 50 hektar, men kunne nøjes med at have 25 dyr og så stadig gøre natureksperterne glade, kunne man jo tjene meget mere ved at skaffe nogle flere hektar naturarealer og fordele de 50 dyr på. 

Med et plejegræstilskud på 1.650 kroner per hektar kan man sådan set øge indtjeningen med 50 gange 1650 kroner med op 82.500 kroner i det tænkte eksempel afhængig af, hvad arealerne nu koster. Nogle steder kan man endda få grundbetaling oveni, og så er gevinsten større. Selv om det er et tænkt eksempel er det ikke urealistisk – faktisk kan gevinsten være endnu større, selv om der også følger udgifter med. 
Det vil formentlig hverken give mere eller mindre kød, men det vil give bedre bundlinje.

Selvfølgelig skal der regnes efter i sømmene. Afstanden til arealer og forpagtningsafgifter skal jo matche regnestykket. Der kan også være krav til hvor meget arealet skal være græsset ned, og det skal tages i betragtning, når man vælger antal dyr. For at mindske risikoen for at blive underkendt og få kasseret et areal bør man vælge fast græsningstryk, hvor det er muligt. 

Styrelsen presser

Mange naturarealer er udlejet af Naturstyrelsen, og de ønsker en så høj betaling som muligt for arealerne. Det kan pudsigt nok få landmænd til at synes, at de så skal have flere dyr på arealerne, og det er skidt for naturen. 

Det kunne tyde på at både landmænd og Naturstyrelsen skal overveje, hvad der er mest hensigtsmæssigt for økonomien og naturen i kødkvægproduktionen. 

Skulle du få lyst til at høre mere om emnet kommer op igen på Kvægkongressen 27. og 28. februar.

Frederik Thalbitzer, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg, magasinet Kødkvæg samt Kvæg Plus