Martins kvier tjener penge på naturpleje

Det er ingen hemmelighed, at Martin Krogsgaard, Borupgårde, brænder for røde køer, men han mener også, der er perspektiver for hele kvægbruget i rdm’ernes egenskaber.

På Borupgårde går kvieholdet nemlig på naturpleje, og det har mange fordele.

- Jeg er da glad for, at vi kan hjælpe med det behov, der er for at pleje naturen. Det er der vist ikke andre malkeracer, der kan. Og vi gør det uden at have en kødproduktion, siger han.

Samtidig ligger arealerne utrolig godt i forhold til ejendommen, og når kvierne går på naturarealerne, kan de økologiske malkekøer bruge arealerne hjemme omkring gården.

Plejetilskud

Martin Krogsgaards kvier går på cirka 130 hektar af Naturstyrelsens arealer, og der er 0,5 dyr pr. hektar. Arealerne er meget varierede, hvilket er en fordel.

- Der er eng, skovbryn og skov, og er det fugtigt, kan de trække op mod skoven, men er det tørt, kan de trække ned mod engen, forklarer han.

Græsset er naturgræs – ikke fint kløvergræs - men rdm-kvierne kan sagtens leve af det.

- Når vi sælger nogle, får vi at vide, at det er pæne dyr, og at vores insemineringsalder er lav, siger han.

Det sidste handler også om, at kvierne har god plads i stalden med sengebåse. Dem overtog kvierne, da Borupgårde tilkøbte en ejendom med en ældre løsdriftsstald, og malkekøerne flyttede.

Fra frosten slipper

Kvierne kan klare sig på græsset på naturarealerne, fra frosten slipper, og græsset vokser. I år var det omkring 1. maj, de kom ud. Ind kommer de i oktober/november måned afhængigt af vejret.

Naturarealerne er lejede. Martin Krogsgaard søger ikke enkeltbetaling på arealerne, men støtte til plejegræs, der er et højere beløb, når man ikke får enkeltbetaling.

- Der er arealer, der kan være svære at komme over med en brakpudser. Så risikerer man at miste enkeltbetalingen på hele arealet, hvis kontrolløren ikke vil godkende, at det er passet godt nok. Vi får cirka 200 kroner mindre pr. hektar på den måde vi søger støtte på uden enkeltbetaling, men så er der ikke problemer med kontrol, siger uddyber han.

Da racen klarer sig godt på naturarealerne, er det en god forretning. Alternativet ville være at leje dyr agerjord og producere foder der.

Løber ham i møde

Mange spørger Martin Krogsgaard, om ikke kvierne bliver sky og vanskelige, når de går på naturarealer halvdelen af året. Ifølge Martin Krogsgaard er der ikke noget problem. 

- Man kunne forestille sig, at det var besværligt at finde dem og samle dem fra de store arealer. Men de løber mig i møde, når de ser og hører den blå traktor og røde vogn, siger han. 

Et lille trick er at gemme nogle gamle kvier og sende med ud på græs, ligesom der også kommer en 12 år gammel stud med. 

- De gamle ved, hvad der skal foregå, og tager flokken med. Det koster ikke alverden at give kvierne en ekstra chance, når de selv finder føden på naturarealerne, pointerer Martin Krogsgaard.

Sorterer en gang om måneden

Martin Krogsgaard sorterer i kvierne en gang om måneden. Typisk på den måde, at han og hans kone Dorte Krogsgaard kører de kvier, der er blevet drægtige, ud med traktor og vogn. De kvier, der går i marken, og som har prøvet det før, ved, at der er lækkerier i skovlen og trækker flokken med sig, så de følger traktor og vogn. På et givet sted stopper Martin og Dorte Krogsgaard og begynder at sætte 17-18 letvægtslåger op rundt om dyrene, der er optaget af foderet, i en stor cirkel. 

- Når vi har lukket den ydre cirkel, laver vi en lille cirkel lige bag ved vognen, hvor vi piller de dyr ud, der skal hjem og have kalv, siger han. 

Ud over at forsyne bedriften med kvier har Martin Krogsgaard inden for de seneste 12 måneder eksportert 44 kvier. Det tager han som tegn på, at kvaliteten ikke fejler noget - naturpleje eller ej. 

Sværger til rdm

Når han sværger til rdm-racen, er det ikke kun, fordi de kan gå på naturpleje, men fordi de i det hele taget passer godt til økologi, og han er fuldt bevidst om, at de giver 900 kilo mælk mindre end holstein. 

- De er gode til at passe sig selv. Dyrlægeregningen er mindre, og i sidste ende er dækningsbidraget det samme, siger han.