Landmand med snart 320 køer: Jeg vil ikke bruge kvæggylle på græsmarker

Af Filip Friis – fortalt til Frederik Thalbitzer

Vi er kommet rigtig godt i gang med meget af forårsarbejdet og har blandt andet kørt gylle ud på alle afgræsnings- og slætmarker. Meget jord er forpagtet, og i den forbindelse følger der gylleaftaler med, og derfor kan vi gøde vores afgræsningsmarker med grisegylle. Jeg vil ikke bruge kvæggylle på afgræsningsmarkerne af hensyn til smitterisiko.

Vi fik jo konstateret salmonella for halvandet år siden, og selv om det ikke er bevist, at det smitter fra slæt til stalden, ønsker vi ikke at løbe risikoen. 

Vi kan se, at det går den rigtige vej med salmonella på de målinger, vi får taget. Først var Salmonellatallet 120 de første par måneder, så faldt det til 50. Senest har vi fået målinger på syv og nul, så jeg håber vi er ved at være salmonellafri. Det er utroligt, hvis vi kan komme ud af det på halvandet år, men vi bruger også meget energi på at sanere kvierne. Vi tester kalve og kvier.

Salmonella har kostet os dyr, så vi har gjort alle mulige tiltag, inspirationen er især kommet fra Seges. Vi har været med i et program med besøg af dyrlæge og konsulent fra Seges, for at komme af med Salmonella, og det har været virkeligt godt. Men som meget andet fra Seges, når det er godt, så stopper det, når de to år med finansiering er gået.

Slætmarkstrategi 

Jeg er lige blevet færdig med at lægge en plan for udlægsmarkerne og en slætmarkstrategi for næste år i forhold til blandinger og så videre. Hidtil har vi taget fem slæt, men nu bliver det seks slæt.

Vi bruger blandt andet blanding 47 med meget rødkløver i og blanding 35 til marker, hvor vi både græsser og tager slæt. Og så har vi blanding 22, som vi nu vil lægge ud i vintervikke, så proteinindholdet bliver højt i første slæt. 

Måske vil vi prøve at høste friskgræs i marken i november, men det bliver lidt på forsøgsbasis.

Det vigtige i strategien er, at køerne får noget godt foder, men hvis det er alt for sukkerigt med de kolde nætter, så lægger de sig bare i sengeboksen og kommer ikke tit nok i robotten, derfor er vi især forsigtige med friskgræs fodring med blanding 22 og 35. Så det er en balancegang.

Svovl og mangan

Alle afgrøder skal havde svovl, mens nogle af afgrøderne får mangan og bor, så vi er sikre på, at de ikke mangler noget. Høje udbytter er vigtigt for os. 

Vi har lige købt kraftfoder, og det fortryder man fem minutter efter, når man ser prisen. På den forkerte side af seks kroner per kilo. Vi solgte selvfølgelig også vores afgrøder dyrt sidste år, da priserne er høje. Vi har også allerede solgt næsten hele dette års avl på forhånd. Da jeg forventer, at priserne kommer til at falde fra nu af. Arlas afregningspris er jo faldet 60 øre, og nu er den næsten på niveau med det vi får hos Naturmælk.

Ny traktor

Ellers kan jeg fortælle, at jeg har fået ny traktor i dag. Det er en Valtra T235 med 250 HK og med frontlæsser. Vi bruger den med frontlæsser mellem 1.300-1.500 timer om året, så da vi skulle ud og have en ny, skulle det også gøres ordentligt. Så det er med centralsmøring og god komfort og de rigtige lyspakker og så videre.

Og så kan jeg fortælle, at vi venter på en ny elev fra Indien, der kommer inden længe. Det har taget sin tid at få i orden. Udlændingestyrelsen er meget langsom i Danmark, men den danske ambassade i Indien er endnu langsommere.

Det er synd for hende at skulle vente så længe. Hun skal bo og spise hos os og være en del af familien, det tror jeg bliver godt. Hun skal være her i 18 måneder. Vi har før haft elever fra Vietnam og Brasilien. Der er stor kulturforskel på, hvor de kommer fra, og især dem fra Asien skal vi lige lære ikke at gå og kalde os for Sir hele tiden.

De udenlandske praktikanter er ældre end danske elever, og så er de uddannet inden for dyrlægebranchen med en masse teoretisk erfaring.

Der er broderet navn i traktoren.