Landmand med snart 320 køer: Ikke en eneste mælkefeber sidste år køer

Af Filip Friis – fortalt til Frederik Thalbitzer

Vores succeshistorie sidste år var at lære at passe jerseykøer, for vi er ved at konvertere til jerseyracen. Succesen bestod i, at vi ikke havde en eneste mælkefeber. Ikke en eneste! Jeg vil mene, at det er på grund af forsuring af fuldfoderet fra tre uger op mod kælvning,  vi gik først over til forsuring da vi skiftede race til jersey. Jeg er positivt overrasket, for det er helt anderledes, end det har været tidligere.

Nogle gange kan man godt tro, at konsulenter synes, de skal finde på noget nyt hvert tredje år, så de kan skrive lidt timer, og så går tilbage til det gamle igen nogle år efter, men det her er noget, vi ikke kommer fra igen.

Flere køer

Vi har jo købt en del kvier og køer til udvidelsen, og de ser vidt forskellige ud. Jeg er begyndt at justere lidt i majsmængden til kvierne, så de har lidt mere på sidebenene, når de kommer på græs til foråret. Det tager altid tid at vænne sig til nyt foder, så jeg vil gøre dem lidt mere robuste, end hvis vi ikke havde udbinding.
Jeg overvejer også, om vi skal have to hold goldkøer, så vi kan fodre dem til det helt rigtige huld før kælvning. Der er jo både tynde og fede blandt dem, vi har købt, så det vil være forkert at give dem samme behandling. 

Ellers går vintertiden jo med refleksion, kurser for medarbejderne, andelshavermøder og julehygge.

Jeg synes, at vi havde for travlt sidste år. Jeg havde troet, at vi var færdige med at have travlt, men så gik vi fra 130 til 250 køer og fra 550-820 ha. Nu er vi så rykket ned på 220 årskøer pga. af det udfordrende bytteforhold, som vi havde sidste år, hvor planteavlen var mere attraktiv, og vi derfor valgte af sælge mere korn end at opfodre det.

Men nu gør vi klar, til at gå op på 320 årskøer fra maj, som jeg fortalte om sidste måned.
Kvier og førstekalvskøer er købt og betalt, hvilket ses på sidste års regnskab. Men når de nye dyr kommer, skal vi have mere ro på. 

Indkøring

Sidste år har vi haft en masse indkøring, det er også gået godt, og jeg er glad for det. Vi gik fra tre til seks ansatte, og man synes selv, at man er let at samarbejde med, men den sag er der jo to sider af. Det har været godt at lære hinanden at kende og afstemme de forventninger, vi har til hinanden, men det har også taget lidt længere tid, end jeg troede. Jeg kan godt mærke, at der er kommet flere led i kæden.

Nu skal vi snart ud at lave noget sjovt sammen. Planen er, at vi skal til ishockeykamp, for der er også fart på, og der sker noget, så det er underholdende uanset om man kender til det i forvejen. Det bliver et VIP-arrangement, hvor vi også får lidt at drikke.

Som jeg før har skrevet, er det vigtigt at investere i medarbejderne som hold. Jeg har fået mange reaktioner på vores medarbejdermassage. Det skal vi have fast fremadrettet. Det er jo en kæmpe succes, godt hvis naboens medarbejdere er lidt misundelige.

Vinteren kiggede forbi i december

Fokus på dyrene

Her i vintermåneden, hvor der ikke er dyr på græs så vi har dem hjemme i staldene hele tiden, bruger vi ekstra energi på at observere dyrene og danne os et ekstra godt overblik over besætningen. Det er også nu, der bliver gjort rent. Jeg har lige fået leveret nye kalkespande og -koste, så medarbejderne kan se, hvad der er på vej….

Vi skal have kalket smukkesere lidt op inde i staldene. Det er dejligt bagefter også for dyrene, der kan gå i en mere lys stald. Min far sagde altid, at vi skulle være færdige med at kalke før Skt. Hans. Nu kan vi måske nå det to gange inden.

Der skal dog også være tid til at få afviklet noget ferie nu, for de kan ikke alle holde fri fire uger i sommerferien. I hvert fald er det nu, vi kan holde en arbejdsuge på 35-40 timer – eller som min far siger: Halv tid.

Min søn og jeg nåede på Agromek sidste år