Hvidkløver høstet direkte: Vi har samlet 300 kg op - frygtede det ville gå værre

Dan Rasmussen, Tangemosegård ved Køge på Østsjælland, høstede i går søndag 13,5 hektar hvidkløver af sorten Rivendel - og det kom til at spænde af på en usædvanlig måde.

- Afgrøden var meget lav, og blomsterhovederne lå enten hen ad jorden eller var i op til bare 5-7 centimeters højde, så det var umuligt at skårlægge hvidkløveren, som vi plejer, fortæller Dan Rasmussen.

Han var meget i tvivl, om det var værd at forsøge at høste hvidkløveren.

Først forsøgte han at få fat i et stripperbord, så frøene kunne blive suget op. Da det ikke kunne lade sig gøre, valgte han sidste mulighed, nemlig at høste afgrøden direkte med et almindeligt skærebord, og så krydse fingre for at det ville være muligt at samle en stor andel af frøene op.

Ingen nedbør efter afpudsning

Tærskningen blev udført med en New Holland TX 80.80 mejetærsker med 30 fods skærebord - venligst udlånt af naboen, fordi Dan Rasmussens mejetærsker var optaget i engrapgræsset.

- De blomsterhoveder, som var tungest og lå hen ad jorden, og jo nok havde flest frø i sig, kunne vi ikke samle op, men vi fik da hentet cirka 300 kg råvare pr. hektar hjem i hvidkløveren. Det var bedre, end jeg havde frygtet, og det kan da også, hvis spireprocenten ellers er i orden, betale for mere end udgiften til mejetærskeren, siger Dan Rasmussen.

- Det er meget ren vare, men desværre med et vandindhold på 23 procent på grund af mange grønskud, så nu er vi i fuld gang med at tørre frøene ned til 9-10 procent vand, siger han. 

Årsagen til den lave afgrøde, og dermed det lave udbytte, er tørken.

Hvidkløveren blev afpudset sidst i maj, og derefter faldt der ikke nedbør over marken før sidst i juni, hvilket betød af afgrødens vækst gik i stå, og blomsterhovederne kom alt for tæt på jorden.

Hvidkløveren havde ellers sat masser af blomsterhoveder, bierne fløj og bestøvningen gik fint, men en stor del af frøene endte altså på marken. Desuden er en del hvidkløverfrø røget ud af mejetærskeren igen, fordi det grønne materiale har været vanskeligt at skille, vurderer Dan Rasmussen.

- Jeg vil tro, at hvis vi havde fået samlet alle frøene op, så kunne vi have høstet 800 kg råvare pr. hektar, mener Dan Rasmussen og understreger, at det er et skøn.

Høst af hvidkløver i går søndag på Tangmosegård. Foto: Dan Rasmussen

Rødsvingel og engrapgræs også under normalår 

På Tangmosegård, der omfatter planteavl på 300 hektar, er også høsten af rødsvingel og engrapgræs afsluttet.

1. års rødsvingel af sorten Wagner (uden udløbere) blev skårlagt, og udbyttet ventes at lande lidt lavere end i et normalår, måske 20 procent, på grund af små og lette frø, lyder vurderingen fra Dan Rasmussen. 

For 2. års engrapgræs af sorten Birnita (plænetypen) lander udbyttet på ca. 60-70 procent af en normalhøst. Normalt bliver engrapgræsse skårlagt, men fordi det var så tørkeskadet, var det for kort, og det blev høstet direkte. 

Sidste frøafgrøde på bedriften er 20 hektar alm. rajgræs, som er lagt på skår og forventes at blive tærsket om fem-syv dage. Hele høsten af græs- og kløverfrø leveres til DLF.

Med det indsendte foto er Dan Rasmussen vinder af konkurrencen Skyd Høsten Først i kategorien hvidkløver.