Landmand: Vi har fået 0,5 mm på 40 dage - tæt på at opgive høst af afgrøde

Af Christian Wibholm - fortalt til Stig Bundgaard

De seneste godt 40 dage har vi ikke fået regn her på Liselund, bortset fra en halv mm i maj.

Vi fik nedbør lige efter såning sidst i april. Siden da har det været knastørt, og så langt prognoserne rækker står der endnu mere tørvejr på menukortet.

Hos os er det de 19 hektar spinatfrø, det er gået hårdest ud over, og dernæst 80 hektar vårbyg. Generelt ser det værst ud for de forårssåede afgrøder.

Roer, hvor der er nedfældet gylle i forpløjningen af marken (nærmest kamera). Selve marken fik ikke placeret startgødning, idet pumpen på gødningstanken gik i stykker. Man kan tydeligt se størrelsesforskellen på roerne.

STRIP-TILL ER LIGE SÅ TØRKERAMT SOM KONVENTIONEL

Jeg kan ikke se, at tørken skulle have påvirket de strip-till behandlede afgrøder mindre end ved konventionel jordbearbejdning. Det burde jo være tilfældet, fordi strip-till markerne er udsat for mindre jordbearbejdning og derfor holder bedst på fugten.

Fakta er desværre nok, at afgrøderne nu er så tørkeramte, at alle eventuelle forskelle i evnen til at holde på vand er udvisket og ikke kan ses.

Jeg har også observeret, at afgrøderne på de marker, der er forårspløjet, har klaret tørken dårligst af alle afgrøder, fordi jordfugten her er kommet op til overfladen og er fordampet.

Der er desuden stor forskel på afgrødernes tilstand, afhængig af om gødningen er placeret eller ej, idet næringsstofferne fra bredspredt gødning vanskeligt bliver plantetilgængelig i tør jord. Det kan jeg specielt se i et markstykke med roer. Her blev gødningen bredspredt i stedet for placeret, fordi en fronttank gik i stykker hen over påsken og vi valgte at så videre, selv om vi ikke kunne få en reparatør ud. 

VÅRBYGMARKER SER TYNDE UD

Når vi kigger på de enkelte afgrøder noterer jeg mig, at vårbyggen lige nu er ved at skride. Vandmangelen har medført, at der er for få sideskud, og markerne ser tynde ud.

Vi har sprøjtet byggen mod lus, og det er første gang det er sket i seneste fem-seks år. Afgrøden har groet vildt de første uger og har haft mange grønne blade, men det har også betydet et stort vandforbrug, der rammer nu.

De 190 hektar med vinterhvede står med halvkrøllede faneblade. Tørken har bevirket, at vi har sprøjtet mindre mod svampe. Til anden svampesprøjtning gik jeg ned i dosering fra planlagte 0,6 liter til 0,4 liter Balaya pr. hektar. Tredje sprøjtning er indtil videre helt droppet, dog holder vi øje med udvikling af rustsygdomme. 

120 hektar vinterraps har stået godt med flotte, kraftige planter, men det betyder også, at planterne har forbrugt en del vand. Vi har senest set, at rapsplanterne er afblomstret og har smidt blomsterbladene for hurtigt, på bare en uge. Det kommer til at koste udbytte. De har også sat for få sideskud. Jeg har observeret, at skulpelaget i toppen af afgrøden er ca. 10 cm mindre end normalt. 

I frøgræsset er der blandede meldinger. 34 hektar hundegræs er kun omtrent halvt så højt som i et normalår, mens 40 hektar rødsvingel ser ok ud.

Heldigvis ser vores 113 hektar med fabriksroer ud til at klare sig ok. Roer har en pælerod, som kan gå 3-4 meter ned fra vækststart i tilfælde af tørke. Planterne ville klaske sammen, hvis de manglede vand, og det har jeg ikke set.

Efter fremspiring er roerne bredsprøjtet to gange med 1,0 liter Betanal pr. hektar. Der er kørt en tredje gang med rækkesprøjte med en blanding af traditionelle roemidler som Safari, Goltix og Norton. Afgrøden skal eventuelt sprøjtes mod lus.  '

12-rækket Steketee-sprøjte i aktion. 

TVIVLER PÅ HØST AF SPINATFRØ

P.t. tvivler jeg på, at vi kommer til at høste de 19 hektar med spinafrø

På grund af tørken vokser spinatplanterne ikke. De skal til at sætte blomster nu, men det sker kun 3 cm over jorden, og det vil være vanskeligt at høste på.

Hanplanterne står også dårligt, og spørgsmålet er, om de har produceret pollen nok til at kunne bestøve hunplanterne. Alternativt vil hunplanterne selvbestøve, men så bliver det nogle andre spinatfrø, end dem der er bestilt af aftageren.

Afgrøden står nogenlunde i lavninger, men det er kun en lille andel af markerne, og jeg ved ikke om det kan betale sig at høste kun i lavninger. Det betyder også, at jeg skal vurdere, om jeg vil hælde flere penge i pasning af spinaten.

Efter fremspiring er spinaten ukrudtssprøjtet tre gange med 1 liter Betanal pr. hektar.

31. maj er der kørt fjerde gang, med rækkesprøjte med 2,0 liter Asulox i rækken + 0,2 liter Pixxaro mellem rækkerne. Fidusen med rækkesprøjtning er, at jeg samlet set kan reducere forbruget af sprøjtemiddel med 60 procent. Samtidig kan jeg køre med højere dosering af Pixxaro, fordi jeg undgår at ramme den følsomme spinat, og det er ekstra nødvendigt mod blandt andet svinemelde i det tørre vejr.   

I alle spinatmarker er det en udfordring, at det ikke er muligt at bredsprøjte ukrudtet væk, fordi spinaten ikke kan tåle midlerne i det tørre vejr. De seneste dage har jeg derfor været rundt med min 12-rækkede Steketee-sprøjte hos avlere på Sjælland og Lolland-Falster og ukrudtsbehandlet ca. 160 hektar spinat.

Jeg har set, at spinaten står lige så skidt ved Slagelse og på Stens som hjemme hos mig selv, mens den midtsjællandske spinat har klaret sig bedre.