3 gode råd til at øge jordens vandholdende evne

Af Erik Kristensen, økologikonsulent, ØkologiRådgivning Danmark

Det regner i Danmark. Faktisk mellem 500 og 1.000 mm pr. år. Fordampningen fra jord og planter udgør 500-600 mm, så egentlig skulle der være vand nok.

Men der er en forskydning. Hovedparten af fordampningen sker nemlig fra april til september med 400-500 mm. Nedbøren i samme periode er gennemsnitlig 300 mm, og skal planterne optimeres vandmæssigt, skal der tilbageholdes 100-200 mm af den vand, der falder inden april i jorden.

Og nu er det tørke. Regnen udeblev. Det plantetilgængelige vand er opbrugt.

Jordens vandholdende evne har betydning. Den fremkommer i et samspil mellem jordens struktur og humus/ler indholdet.

Den effektive roddybde formes af jordens struktur og har stor betydning for, hvornår det plantetilgængelige vand er opbrugt.

Ligeledes vil overfladespændingen på ler og humus holde mere vand end andre partikler. Sandjord kan i bedste fald holde op til 70 mm vand, mens lerjorden kan holde op til 200 mm. 

Tiltag der kan ændre vandholdende evne 

Jordens vandholdende evne kan ændres og optimeres. Porestørrelsen er afgørende. Det er de såkaldte mellemporer med en diameter på 0,2-30 my (10 x -6), der holder det plantetilgængelige vand.

Krummestruktur i så stor en del af rodvolumen som mulig er målet. Strukturdannende processer er biologiske, og det er kort sagt jordens liv, der skaber de eftertragtede aggregater.

Bakterier klistrer humus og lerkolloider sammen til krummer, som skaber det perfekte hulrum til vand. Men skal krummerne være stabile og flerårige, kræves endnu en organisme, nemlig svampen.

Svampens hyfer vokser ind mellem jordpartiklerne og binder dem varigt sammen, og den såkaldte krummestruktur er skabt, og den vandholdende evne er forbedret. 

Jordboende svampe indeholder langt mere kulstof end bakterier pr. gram. Levende rødder og deres rodexudater er derfor en afgørende fødekilde for jordens svampe. 

Det er derfor essentielt at holde jorden dækket med levende planter året rundt, så fotosyntesen og udskillelsen af rodexudater holdes i gang længst mulig. 

Efterafgrøder styrker jordens svampe, men sammensætningen af efterafgrøden skal være mangfoldig og bestå af flere arter for at maksimere udskillelsen af lettilgængeligt kulstof. 

Kompost og jordbearbejdning

Tildeling af kompost er en anden mulighed for direkte kulstof input. For hver gang vi øger humusindholdet med 1 procent, stiger vandbindingsevnen ved markkapacitet med 2 procent. Og så indeholder kompost typisk langt flere svampe pr. gram end dyrkningsjorden.

Også tildeling af organisk gødning med et højt tørstofindhold vil gavne kulstofindholdet og på sigt vandbindingsevnen. 

En tredje mulighed er at mindske tabet af kulstof fra dyrkningsjorden. Øverlig og reduceret jordbearbejdning vil nedsætte nedbrydningshastigheden af kulstoffet og opkoncentrere organisk kulstof i de øverste jordlag, hvor rodtætheden er størst. 

Jordens vandbindende evne er altså ikke en konstant størrelse, men et arbejdsfelt for godt landmandskab.