Han vil ikke bruge ordet katastrofe. Men Søren Kolind Hvid, landskonsulent hos Seges, betegner den nuværende situation som særdeles kritisk.
Samtidig understreger han, at det er svært at forestille sig, at der falder så meget nedbør frem mod høst, at tørken kan afværges.
For selv om en periode med nedbør vil give afgrøderne en hårdt tiltrængt pause fra strabadserne, vil de hurtigt vende tilbage en situation, hvor de igen er i vandunderskud.
Situationen er derfor alvorlig. Det gælder selvsagt især på uvandet sandjord. Men selv på god lerjord har den nuværende tørke allerede pillet toppen af udbyttet.
Rammer indtjening hårdt
Selv om situationen lige nu på mange måder minder om 2018, er der ifølge Søren Kolind Hvid også nogle afgørende forskelle.
Det gælder i forhold til, at vintersæden i dette forår stod markant bedre, end det var tilfældet i 2018, og at den derfor har været bedre rustet til at modstå tørke. Derudover har vi i år indtil for nylig ikke har haft så høje temperaturer, hverken i dagtimerne eller om natten.
Det er positivt, men langtfra tilstrækkeligt til at undgå, at tørken kommer til at koste udbyttetab i år.
- I 2018 var der landmænd, som stort set ikke høstede noget på deres marker. Men kigger man på gennemsnitsudbytterne for hele landet, vil det nok overraske nogle, at der trods alt ’kun’ var et udbyttetab på 18 procent i vinterhveden og 26 procent i vårbyg - sammenlignet med de seneste syv års udbytter, siger Søren Kolind Hvid.
Han understreger dog, at udbyttetabene slår hårdt igennem på indtjeningen, da alle udgifter er afholdt, og det er de sidste hektokilo, der afgør, om bundlinjen bliver rød eller sort.
Det gælder ikke mindst i år, hvor mange landmænd har haft ekstraordinært høje udgifter til blandt andet gødning og dieselolie.
Begrænsninger på vanding
Den tidlige og omfattende tørke gør, at mange landmænd løber tør for vandingstilladelse, og dermed ikke kan vande så meget, som der er behov for.
- Derfor er det vigtigt nu at prioritere vandingen, så højværdiafgrøder og de marker med det højeste udbyttepotentiale holdes velforsynet med vand, siger Søren Kolind Hvid.
Han tilføjer, at vintersæden har høj prioritet frem til 2-3 uger efter blomstring - og at man, hvis man har tilstrækkelig vand, skal vande den frem til kernerne bliver melede.
Derudover er det vigtigt, at man fortsætter med at vande en mark, hvis man er startet med at vande. Det er nemlig bedre at forfølge et højt udbytte på nogle marker, end at forsøge at holde mange marker grønne.
På kvægejendomme er majsen nu så stor, at den har brug for vand. Den stortrives i varmen og kan give flotte udbytter, hvis den holdes velforsynet med vand. Derfor giver det også god mening at prioritere at vande majs frem for græs. Græs har tilmed såkaldt kompensatorisk vækst. Det vil sige, at den senere på sæsonen kan indhente noget af det forsømte, hvis den i en periode har haft det for tørt.
Faktaboks
Jorden er ekstremt tør
- Sandjord kan binde 60-70 millimeter vand i rodzonen. Lerjord kan binde 150-250 millimeter.
- Når omtrent halvdelen af den mængde vand er brugt, nedsættes fordampningen fra planterne.
- Seges har lavet en model-beregning, der viser, at der på god lerjord i år nu er et vandunderskud på 170-200 millimeter.
5 råd til markvanding
- Søg: om korttidstilladelse til at indvinde ekstra vand til markvanding.
- Prioriter: at vande højværdiafgrøder samt de afgrøder og marker med det højeste udbyttepotentiale.
- Kritisk: Hold afgrøder i kritisk vækstfase velforsynet med vand. I korn er det under blomstringen og to-tre uger frem.
- Bælgsæd, som hestebønne og markært, er særligt følsomme for tørke op til og under blomstringen.
- Vand: så vidt muligt vintersæd, til kernerne er dejmodne.
- Tør jord: Vand kartofler og majs lidt hyppigere med mindre mængder vand, da tør jord skyr vand.
Relaterede artikler
Kommentarer