Ung driftsleder: Vi leverer snart de første hangrise - er som at passe galtgrise

Af Simon Wulff Sørensen - fortalt til Stig Bundgaard

Vi fik leveret de første hangrise fra smågriseleverandøren 3. maj, og der er i skrivende stund cirka to uger til vi skal levere de første hangrise til slagteriet.
 
Hangrisene har en lidt anderledes lugt, lige når vi modtager dem. Det er ikke decideret en ornelugt, men en lidt besk eller sur lugt. Men jeg må sige, at jeg ikke har oplevet nævneværdig forskel på at passe hangrise frem for galtgrise.
 
Grisene er jo kønssorteret, og det eneste jeg har bemærket, er, at vi for et enkelt hold hangrise har døjet ekstra meget med halebid. Pudsigt nok er det jo som oftest hos sogrisene, at det er et problem. Jeg kender ikke årsagen, måske er det varmen, måske er det en tilfældighed.
 
Nu hangrisene er blevet større, springer de måske lidt mere på hinanden, men jeg har ikke oplevet noget voldsomt. Jeg synes heller ikke de slås mere. Jeg tror, at fodringen med en høj andel rug, som jo er fiberrigt, gør grisene mere rolige.

Jeg ikke har oplevet nævneværdig forskel på at passe hangrise frem for galtgrise. Foto: Simon Wulff

HANGRISE PÅ SAMME FODERKURVER

Hangrisene har kørt på samme foderkurver som galtgrisene til nu, og er ikke kommet hurtigere over på slutfoderstyrken på 3,5 FE pr. dag.
 
Der er heller ikke den store forskel i størrelse at se på hangrise og galtgrise. Jeg har hørt, at hangrise først stikker af på vægten de sidste to-tre uger, og det er nok forklaringen.
 
Hangrisene er på akkurat samme foderrecept som galtgrisene. Det er med vilje, for så kan vi sammenligne tallene. Nu kører jeg det første kvartal færdig på den måde, og så kan jeg senere begynde at eksperimentere.      
 
Jeg skal veje hangrisene ud lidt tidligere end normalt, fordi de jo har en slagtevægt på 85-86 kg. De må ikke blive for store, så de udvikler skatollugt. Til gengæld vejer jeg først hungrisene ud ved 90 kg på grund af den høje notering.
 
Jeg er begyndt at øve mig. Hangrisene er lidt mere aflange og slanke i deres kropsform end galtgrise. Jeg plejer at veje ud på øjnene, men hangrisene kan godt snyde lidt. 
 
Jeg holder fortsat fat i 12 ugers rotation frem for de tidligere 13 uger for at kunne producere ekstra 1.500 grise om året. Jeg flytter ikke mange grise, og jeg synes tilvæksten kommer godt, og det hjælper når jeg får leveret smågrise på lidt over de 30 kg.
 
Desværre har foderforbruget fortsat været stigende, men måske har jeg fundet årsagen.
 
Jeg har gået tingene igennem og ved hjælp af sigteprøver har jeg fundet ud af, at formalingen af kornet har været for groft, idet 40-50 procent af foderet ligger under 1 mm i partikelstørrelse. Det er en fejl, og det er nu justeret, så 60-70 procent af foderet ligger under 1 mm. Dette burde teoretisk give et lavere foderforbrug.    

INVITERER TIL ÅBENT LANDBRUG

I marken venter vi som alle andre på, at det bliver høsttid. Vi har ikke fået meget vand den seneste tid, kun småtterier på 0,8 mm  hist og 2,3 mm pist. Jeg synes alligevel, at afgrøderne står fornuftigt de fleste steder.
 
I nogle markområder er der brandpletter, men det ser bedre ud end i 2018, og så langt ud tror jeg heller ikke vi kommer.
 
Vi har også en stor andel rug, som er en nøjsom afgrøde, og her vil nedgangen i udbyttet ikke være procentvis lige så stor som for de andre kornafgrøder. Normalt er vi selvforsynende med rug, men vi kommer dog nok til at købe rug ind i den nye fodersæson, tror jeg.
 
Det positive ved et lavt udbytte i rugen er, at proteinindholdet så er højere, og det kan vi se på kødprocenten hos grisene.
 
Vi kommer nok til at høste vintgerraps og uvandet vårbyg først. Vi kan vande ca. 40 procent af vårbygarealet.
 
Jeg tror, høsten kommer til at passe fint med beholdningen af rug, hvor der er til 30-40 dage mere. Jeg er lidt ambivalent med høsttidspunktet, for jeg vil jo gerne have korn nok frem til høst, og på den anden side er det også rart at starte med en tom, rengjort silo til ny sæson.
 
I uge 26 og 27 skal vi for første gang invitere til Åbent Landbrug. Vi er de eneste i Djursland Landboforening, som deltager med slagtegrise. Vi vil gerne fortælle om, hvad vi gør, og hvorfor vi gør det, og at vi gerne vil være med til at producere gode fødevarer til befolkningen.
 
Vi vil også gerne fortælle om, hvad vi gør for at forbedre vores CO2 regnskab, og hvordan vi har gavn af præcisionslandbrug.
 
Jeg er meget spændt på, hvor mange gæster vi får på besøg.