Mælkeproducent med 1.100 køer: Klovbeskæreren har lært at komme til tiden

Af Leo Hansen - fortalt til Frederik Thalbitzer

Vi er lige startet med at klovbeskære. Det er også lidt anderledes herovre. Det er en udfordring at få klovbeskæreren til at komme til tiden. Vi vil gerne have det gjort hver 5. måned, men der er gået 7 måneder siden sidst. Da han bliver betalt pr. ko, er det også bedre for ham at komme hver 5. måned, og hos os koster det, hvis klovene ikke er i orden. 

Vi har også måttet lære dem, at har vi aftalt kl. 10 skal han komme kl. 10, og bliver han forsinket, må han ringe. Hvis han bare dukker op senere, må vi aftale en anden dag. Det skal de lige vænne sig til. 

Men vores klovbeskærer er dygtig og vi vil gerne holde på ham ligesom han gerne vil komme hos os, så vi har fundet rytmen. 

Heldige med majsen

Forårsarbejdet er slut og vi har været lidt heldige. Vi fik sået den sidste majs 13. maj og kl. 14 startede det med at regne og så har det været vådt siden. Men vi fik altså sået majsen hvilket er vigtigt, fordi vi kører med en stor majsandel. 

Her i Estland, der ligger lidt nordligere end Danmark, er det vigtigt at få sået tidligt og vælge tidlige sorter. Lige nu er dagtemperaturen 22 grader og nattemperaturen over 10 grader og så vokser det godt. De førstsåede har nu tre blade og de sidstsåede er godt oppe af jorden.

Ud over majs fodrer vi med ærtehelsæd. Vi har en lillebitte smule græs tilbage, men det udfases helt efter i år. Græsset giver alt for lidt herovre. 

Plads til flere

Vi er netop færdige med en renovering af en af kostalden. Imens har køerne været samlet i de andre hold, så der har været noget overbelægning, og vi kan se, på mælkeydelsen, at det har lettet trykket, at de er kommet tilbage i den renoverede stald igen. Det har kostet 1 kg om dagen på ydelsen pr. ko, imens det stod på.

Nu har vi sengebåse med sand i alle stalde og plads til 30-40 køer mere end før, og så har de endda bedre forhold. 

Vi leverer cirka 12.000 liter mælk pr. årsko og lige nu giver de 38 liter mælk pr. ko med 4,06 procent fedt og

3,56 procent protein. 

Den største forskel mellem Danmark og Estland, når det gælder mælkeproduktion, er om vinteren, hvor der ofte er minus 10-15 grader i stalden, hvilket giver lidt udfordringer. 

Sælger selv mælken

Med hensyn til salg er forskellen større. Vi skal selv sælge den, det vil sige at vi har tegnet en kontrakt med mejeriet. Vi leverer til finske Vallio, der giver os 10 øre mere pr. kg mælk end den gennemsnitlige mælkepris i Estland, fordi vi leverer en stor mængde og ligger godt i forhold til mejeriet. Det handler om logistik. 

For os handler det også om at have et mejeri vi med sikkerhed ved betaler for mælken til tiden. For nogle år siden var der mejerier herovre, der udskød betalingen, fordi de manglede penge. 

Vores treårige kontrakt er ved at udløbe, men vi satser på at tegne en ny treårig kontrakt. 

Proteinkontrakten udløber

Ligesom i Danmark er vi udfordret af høje proteinpriser. Vi har ikke haft mulighed for at tegne lange kontrakter på soja. Vi har kontrakt til udgangen af august – vi kunne strække det lidt, fordi vi havde en større kontrakt, end vi egentlig havde brug for. Vi har også skruet en anelse ned for proteinindholdet i foderet og ligger på omkring 17 procent råprotein. 

Til de højestydende er vi begyndt med easylin – et fedtrigt proteinprodukt af hør, som også gør, at vi kan skrue lidt ned for sojaen. 

Heldigvis er prisen på soja faldet lidt på det seneste, og vi kører ikke non-GM, så lige nu kan vi købe til 400 euro pr. ton, mens vi på kontrakten betaler 360 euro pr. ton.