Estisk landbrug med 1.100 køer: Vi dropper helt at fodre med græs

Af Leo Hansen - fortalt til Peter W. Mogensen

Endelig ser det ud til at blive forår. Vi har endnu kun fem graders varme, men markfolket er færdige med at så vårbyg og halvt færdige med ærterne, som vi skal ensilere til helsæd. De er også begyndt at køre gylle til majs, og vi håber at kunne starte majssåningen i næste uge.

Det har været et usædvanligt koldt forår i år. Normalt går overgangen mellem vinter og forår/sommer stærkt. Det plejer at være meget få dage, hvor temperaturen er lav. I stedet får vi hurtigt 15-20 grader i dagtimerne.

Den estiske vinter er i reglen kold med frost fra begyndelsen af januar til midten af marts.

Og netop den kolde vinter betyder, at vi har meget svære betingelser for at dyrke græs. Markerne visner simpelthen ned om vinteren, modsat Danmark, hvor de godt kan stå grønne. Derfor skal græsset altid starte forfra, og hvis dagtemperaturerne stiger ret hurtigt, så går planterne fra dvale til stængler på meget kort tid.

Normalt kan vi avle 4-5.000 foderenheder pr. hektar græs, og ofte er det efterårets slæt, som er bedst. Slæt i forsommeren kan tørre væk.

Derfor har vi i år taget en beslutning om at droppe dyrkning af græs til ensilage. Vi kan avle langt bedre og mere stabile udbytter i ærter og majs. Samtidig kan vi nå at så vinterraps efter ærter, så rapsen når at blive klar til vinteren.

Tidlige majssorter

I den fremtidige foderplan skal ærtehelsæden udgøre 25 procent af grovfoderet og majsen 75 procent. Vi avler absolut mest i majs, og har også den bedste dyrkningsøkonomi ved at avle majs.

Vi vælger altid majssorter efter deres tidlighed. Det er vigtigere med en sikker, tidlig høst end at gå efter 1.000 foderenheder mere, som kan blive snuppet af frosten.

Jeg sparrer med vores driftsleder i marken om valg af afgrøder, sorter og slættidspunkt.

nye sandsenge til køerne

I stalden går det stille og roligt. Vi har den seneste måned afsluttet en større renovering, hvor vi har ændret et afsnit fra dybstrøelse til sengebåse med sand. Vi var i sagens natur nødt til at flytte køerne, imens arbejdet stod på, så der var rigelig belægning i de øvrige hold. Det har kostet et kg mælk pr. ko pr. dag, men jeg håber, at vi snart indhenter det tabte igen.

Vi har fast gulv i staldene, og derfor skulle der sand i båsene. Vi har også ændret nogle ældre sengebåse til sandsenge ved at montere en bagkant på. Madrasserne var blevet meget hårde, så noget skulle der sker. Vi valgte sand af hensyn til køernes komfort.

Vi har ikke de samme lovkrav til båse som i Danmark, men jeg stræber efter de danske anbefalinger, fordi jeg ved, at det giver bedre dyrevelfærd.