Landmand med 175 køer: Mit klimatjek viser mig vejen

Af Christian Højgaard Weigelt – fortalt til Frederik Thalbitzer

Jeg har lige haft besøg af en rådgiver, der gennemgik mit Arla klimatjek med mig, og det er gået ganske fornuftigt. Selvfølgelig er der stadig meget, jeg kan arbejde med. Min udledning af CO2 per kilo mælk er 1,04 og det er en spids mere end gennemsnittet for min sammenligningsgruppe, der ligger på 0,98. Det vigtigste er, at vi hele tiden arbejder os i den rigtige retning. Mit helt klare fokusområde er foderudnyttelse.

Det skal jeg blive bedre til, for det er virkelig noget, der kan rykke på klimaregnskabet. Jeg vil arbejde på det gennem større fokus på grovfoderkvalitet og hyppigere foderkontroller, så vi hurtigt kan følge op, hvis noget kan blive bedre. 

Jeg skal simpelthen lave noget superletfordøjelig majs- og græsensilage, så vi kan klemme mere grovfoder gennem køerne. Men det handler også om, at køerne har det godt, så de æder og lægger sig ned og producerer noget mælk. 

Klovbeskæring

Vi har klovbeskærer en gang om måneden, for hvis ikke klovene er i orden, får de ikke rejst sig for at æde. Vi klovbeskærer ikke alle køer hver gang, i gennemsnit bliver de klovbeskåret tre gange om året, men vi kan få en hyppigere opfølgning af køer med klovproblemer, end hvis vi kun havde besøg tre gange om året. Desuden passer det godt ind i arbejdsdagen på den her måde. Det har givet mere ro i flokken at gøre sådan. Vi bruger listeudskrifter fra DMS til at styre det, så vi klovregistrerer, når klovbeskæreren er her. 

Levealderen skal op

Jeg tror også at vores opfølgning på klove er med til, at vi sidste år havde en kodødelighed på kun 0,5 procent. Det er en tiendedel af gennemsnittet i sammenligningsgruppen, så det er vi stolte over. 

Mit næste mål er at få noget mere levealder på køerne. Jeg har gennemgået det med min avlsrådgiver, så vi får lige det opdræt, der er brug for og ikke mere. Det er jo, når der er lidt rigelig med kvier, at man er tilbøjelig til at sætte nogle køer ud lidt før man egentlig behøvede. Men det gavner altså ikke klimaregnskabet at have overskud af opdræt, tværtimod. 

Livsydelsen per ko er på et år steget fra 29.524 kilo EKM til 30.363 kilo EKM. Den fremgang er jeg tilfreds med, men tallet indikerer, at køerne godt kan blive ældre, for gennemsnittet i sammenligningsgruppen er cirka 31.000 kilo EKM. Så jeg ligger tæt på gennemsnittet. 

Lavt strømforbrug

Til gengæld ligger jeg rigtig godt på strømforbrug i stalden. Nok fordi jeg ikke har en masse teknik og malkerobotter. Jeg bruger 583 kilowatt-timer per ko, hvor gennemsnittet bruger 812. De bruger altså næsten 50 procent mere strøm end jeg gør. 

Når man ser på udbytter i marken, ligger jeg også bedre end gennemsnittet, og det batter også godt i klimaregnskabet. Selv om jeg ikke kan vande, høster jeg 14,4 ton tørstof per hektar i majs og 12,25 ton tørstof i græs. Begge tal er 10-20 procent over gennemsnittet i sammenligningsgruppen. Til gengæld kunne jeg have en større andel af hjemmeavlet foder, hvor jeg når 61 procent og andre ligger på næsten 70 procent.

Sådan ligger mine nøgletal, og det gør mig klogere på, hvor jeg skal sætte ind for at blive mere regenerativ.

Kvier på græs

I marken går det fint. Kvierne er lukket på græs 2. maj. Min planteavlskonsulent kommer torsdag for, at vi kan lægge kemistrategien i majs. De har fire blade, og der er næsten ingen ukrudt. Jeg skal lige have styr på kemistrategien, før jeg sår græs i, der skal fungere som efterafgrøde. Majsen kan jo være en bandit i forhold til udvaskning, så jeg vil gerne have græs til at samle kvælstoffet op. 

Vårbyggen tørster efter vand. Der kom 10 millimeter for en uge siden, så det går stadig, men jeg kan som sagt ikke vande. Det må ikke være tørt alt for længe endnu. 

Har bygget siloer

Vi har bygget siloer til ensilage af det jeg kalder betonlegoklodser. Før har jeg haft stakke liggende, men nu ligger den i silo, og fylder mindre, end jeg er vant til. Jeg håber det bliver nemmere at arbejde med, men jeg skal lige vænne mig til, at jeg skal vurdere mængderne på en ny måde.

Skal snart slynge honning

I min seneste blog fortalte jeg om at vi har fået bier i samarbejde med en biavler. Det går over al forventning, og det skyldes nok det milde forårsvejr. Biavleren, der hjælper mig, vurderer, at der er over 50.000 bier i et af staderne. Rapsen er jo på det sidste, men hen over sommeren regner jeg med, at de kan trække på de blomsterblandinger, vi har sået rundt omkring. Vi skal slynge honning første gang til Sankt Hans.

Vi har dog også mærket bagsiden af medaljen. Da vi skulle fjerne dronningeceller, blev bierne godt gale i skralden, og stak biavleren og min kone og børnene, der var i haven. Det skal vi lige vænne os til, men honningen glæder vi os til, ligesom vi mener, bierne har en positiv effekt på afgrøderne. 

Jeg har faktisk meget mere at fortælle, men nu vil jeg også gemme lidt til næste blog om en god måneds tid.