Landmand med 175 køer: Jeg har lige købt 15.000 bier

Af Christian Højgaard Weigelt – fortalt til Peter Winther Mogensen

I min første blog her på landbrugsavisen.dk vil jeg selvfølgelig fortælle, hvordan det går i marken og i kostalden. Men der er noget, som brænder på min tunge, som jeg skal fortælle om allerførst.

I forgårs fik jeg lavet en aftale med en lokal biavler. Han har været stoppet med at holde bier, fordi det blev for bøvlet, men jeg fik ham overtalt til at starte igen sammen med mig. Vi har placeret bistaderne tre steder, og efter ønske fra biavleren kan han køre til bistaderne hele året. Det vil gøre det lettere for ham at holde opsyn og udføre den nødvendige pasning.

De fleste af mine 175 hektar ligger i én blok, så vi har bistader i midten, så der maksimalt er 3,5 kilometer ud til hjørnerne. Aftalen er, at jeg skal købe bierne og lidt udstyr, og så står biavleren for at passe dem og lære mig op i biavl. Jeg har betalt 6.000 kroner for bier og udstyr. Jeg håber, at jeg kan få min egen interesse for bier til at spire hos mine medarbejdere. Vi har i hvert fald sikret os en god håndværker i faget, som vi kan kigge over skulderen.

Bierne er centrale i forhold til biodiversitet og bestøvning af afgrøderne. Men på den korte bane fokuserer jeg mest på, hvad jeg kan gøre for bierne. Så må vi se, hvad de kan gøre for mig på den lange bane. Jeg ved heller ikke, hvad jeg skal måle deres virke på? Hvor lidt skal der til for at kalde det en succes? Det må tiden vise. Indtil videre bobler det indeni for at komme i gang. I weekenden skal jeg så blomsterstriber sammen med min familie. Dem placerer vi forskellige steder og ét af dem er hjemme ved gården. Det skulle så gerne blive til glæde for mange.

Bierne vil unægtelig tvinge mig til at revurdere skadestærsklerne, når jeg skal sprøjte. Jeg dyrker raps og er nødt til at sprøjte mod glimmerbøsser. Men nu skal jeg til at overveje, hvornår det er nødvendigt at sprøjte, for det gavner ikke bierne, når jeg kører med sprøjten. Det bliver learning by doing, men det er sundt at tage sine principper og vaner op til fornyet overvejelse.

Ny harve med såudstyr

Vi gør ikke meget i markarbejde her på stedet. Vi spreder gødning og sprøjter og har også opgaven med at samle sten. Resten står maskinstationen for. Anden påskedag fik vi sået vårbyg, og nu mangler vi blot bygært til helsæd og majs. Jeg håber, at vi får sået majs i løbet af de næste ti dage.

Jeg har dog lige investeret i en fire meters Kubota tallerkenharve med såudstyr på. Den skal vi bruge til at etablere efterafgrøder med. Jeg har ingen pligtige efterafgrøder, men fordi jeg arbejder med regenerativt landbrug, vil jeg alligevel så efterafgrøder for at holde markerne dækket hele året. Derfor skal mine efterafgrøder sås med samme omhu, som hvis det var korn og majs. Det glæder jeg mig til at gå i gang med.

Jeg forventer at blande honningurt og olieræddiker, så jeg får så stor diversitet som muligt. Måske finder jeg også en tredje ting at blande i.

Lige nu er det koldt og vådt udenfor, men vi er i færd med at hegne, så kvierne snart kan komme ud. Vi lukker kvierne ud, når de er cirka 14 måneder og så frem til knap to uger før forventet kælvning. Det drejer sig om cirka 65 kvier, og de kan gå rundt om gården samt udføre naturpleje ved den nærliggende by.

Jeg har købt aktivitetsmåler til kvierne og vil inseminere, når de går ude. Men jeg mangler endnu at få styr på antenne og så videre, så det kan lade sig gøre. Vi forbereder også en træningsfold, hvor kvierne kan vænne sig til tråden, før de kommer helt ud.

Styr på møget

Vi er også ved at få lavet en møddingsplads, så vi får ordentlige forhold til at levere møg til biogas. Pladsen skal være klar til direkte læsning og vi skal skemalægge for at sørge for, at biogasselskabet kan hente et bestemt antal tons hver uge. Det vil gavne min planlægning og biogasselskabet vil også gerne have forudsigeligheden af hensyn til biogasproduktionen.

Mistet én ko

I stalden er det business as usual. Vi har lige mistet en ko for første gang i 17 måneder. Så nu er kodødeligheden steget til en halv procent. Det gavner rigtig meget på klimaaftrykket at have så lav dødelighed.

Jeg samler også dokumenter sammen til det nye bæredygtighedstillæg. For mig er det en jagt i, hvor mange point vi kan skrabe sammen. Vi har samlet 60 point. Det er muligt at opnå 80 point, så der er fortsat noget at stræbe efter. Det er gulerod fremfor pisk. Det kan jeg og mine kollegaer godt lide. Vi er et skridt foran politikerne og snakken om klimaafgifter, fordi vi selv handler på problemstillingen. Det er ros i stedet for negativ kritik. Man skal huske, at de fleste vokser af at få ros.

Fælles om regenerativt landbrug

Lige inden påske var jeg tre dage i England sammen med de andre regenerative landmænd i Arla. Der var deltage fra Danmark, Sverige, Tyskland, Holland og så englænderne. Det var vildt inspirerende for mig. 

Vi kommer med vidt forskellige baggrunde, men vi har en stor, fælles entusiasme i om projektet med at lære om regenerativt landbrug. Det gav et moralsk boost til mig at deltage på turen. Vi så forskellige landbrug i England. Der var fokus på carbonfarming og blandt andet snakket meget om kompost.