Landmand bruger spaden aktivt: Sunde og dybe rødder er vigtige for udbyttet

For mange landmænd er udbyttet og kvaliteten af det høstede deres eneste målestok for, hvordan jorden har det.

For mælkeproducent og Arla-andelshaver Klaus Kristensen i Spjald er udbytte og kvalitet selvsagt også vigtigt, men han kigger mindst lige så meget på jordens struktur og røddernes omfang.

- Man er som landmand nødt til at kende sin jord for at få et fornuftigt udbytte, og man må tage udgangspunkt i den jord, man har. Her er vi på lidt lettere jorde med vandingsbehov, så jeg går op i at prøve at få rødderne så langt ned som muligt, og her er sædskiftet igen vigtigt,” siger Klaus

Han bruger derfor ofte spaden til at grave og undersøge, om rodmassen er ens og dyb. Begge dele er med til at indikere en sund jord, mener han.

Klaus Kristensen er en af Arlas seks danske pilotgårde inden for regenerativt landbrug og han havde ikke brug for betænkningstid, da Arla søgte pilotgårde.

- Jeg meldte mig hurtigt som kandidat og valgte at blive en del af projektet, da jeg fik tilbuddet. Mange af de redskaber, vi som deltagere får fra Arla og Seges, giver mulighed for at komme videre med de tanker og ideer, jeg havde i forvejen, så det er rigtig spændende. Vi prøver hele tiden at rykke os, siger han i en pressemeddelelse.

Varieret sædskifte

Klaus har fokus på at have et varieret sædskifte, så han opnår en sund jord med de rette indholdsstoffer. Han har i mange år benyttet sig af jordprøver, da det er dem, han gødsker og planlægger sædskifte ud fra – hvilke afgrøder hvor og hvornår. 
 
Som regenerativ pilotgård hos Arla har jordprøverne også den funktion, at man – på længere sigt – vil kunne se, hvordan jordens kulstoflagring udvikler sig.

Biodiversitet er mere end bistader og insektvolde

Mange landmænd, der arbejder med regenerative dyrkningsmetoder, forsøger at pløje så lidt som muligt for ikke at rode for meget i jorden. Klaus fortæller, at han også forsøger sig i den retning:
 
- I de senere år har vi øvet os på reduceret jordbehandling og pløjefri dyrkning, og vi gør det der, hvor det er nemmest. Eksempelvis pløjer vi ikke før såning af ært, lupin eller hestebønne, for det er nogle af de afgrøder, hvor du kan dække afgrøden helt til ved rensning, og så kommer den alligevel. I år har vi sået omkring 100 ha pløjefrit, og det er noget, vi arbejder videre med, siger Klaus.
 
Når Klaus planlægger sit sædskifte, tænker han også urteblandinger ind. Urterne skal give en mangfoldighed i marken og samtidig bidrage med gode mineralstoffer til køerne. Desuden blomstrer urterne på forskellige tidspunkter af året, hvilket er godt for insekterne og biodiversiteten i det hele taget. Et emne, som Klaus er blevet meget klogere på i de senere år:
 
- Som mange andre troede jeg også, at biodiversitet kun handlede om bistader, insektvolde, fuglekasser og den slags, men biodiversitet er jo faktisk det hele. Det er nemlig også vores sunde afgrøder, sædskiftet og brugen af urter – det hele hænger sammen, siger Klaus og understreger, at man bestemt ikke skal underkende vigtigheden af biernes tilstedeværelse:
 
- Nogle afgrøder har brug for en høj grad af bestøvning fra gårdens bistader, og måske ville bestøvningen være kommet af sig selv, men vi er jo nødt til at hjælpe vores held lidt på vej.

Du kan høre mere om Klaus Kristensen i Arlas podcast ’Mere end mælk’