Global fotobil kom forbi: Hele verden kan se vores høststart i alm. rajgræs

På Stougaard Landbrug ved Assens kom Google-fotobilen forbi rajgræsmarken lige ved høststart.

Det er sjældent, at en høststart i alm. rajgræs bliver foreviget og præsenteret for et globalt publikum.

Det er ikke desto mindre tilfældet for starten på frøgræshøsten på bedriften Stougaard Landbrug ved Assens på Vestfyn. 

For godt 14 dage siden var driftsleder Jan Brandt ved at gøre mejetærskeren klar til skårlægning af 20 hektar alm. rajgræs, da han fik øje på en velkendt bil.   .

- Jeg så lige pludselig Google-fotobilen på vejen, og da den ville køre forbi forageren af den mark, jeg holdt på med mejetærskeren, tænkte jeg at nu kommer der garanteret et foto op på Google Maps.

- Og ganske rigtig kunne jeg en uges tid senere finde et billede fra den situation på appen, og hvor mit ansigt er sløret, som de jo også skal gøre, fortæller Jan Brandt.

Så nu kan han - og alle andre - se sig selv og mejetærskeren på appen Google Maps optræde på adressen Bakkemose 12-14.

Klargøring af mejetærsker til høststart for alm. rajgræs på  Stougaard Landbrug i appen Google Maps.

Tærsker to gange

Ved høst af alm. rajgræs er det på bedriften almindelig praksis at foretage en kombineret tærskning og skårlægning med mejetærskeren, som er indstillet så de mest løse frø ryger ind i mejetærskeren.

Efter tørring af skåret tærskes igen, og de sidste frø samles op.

Jan Brandt vurderer årets rajgræshøst til at lande klart under middel, uden han kan sætte præcise tal på.

- Sidste år høstede vi 1.534 kg renvare pr. hektar, og det bliver det helt sikkert ikke til i år. I år står rajgræsset både på lettere jord end sidste år, og oven i har vi jo haft en tørke, forklarer han.

I markplanen er også 10 hektar alm. rajgræs af en senere sort, som først er klar til skårlægning om to-tre uger. Rajræsset på Stougaard Landbrug er udlagt i vårbyg på dobbelt rækkeafstand.

Stougaard Landbrug omfatter et markbrug på 330 hektar og en malkekvægsbesæning med 500 køer. Markplanen til høst i år udgøres af alm. rajgræs, vinterhvede, vinterraps, majs og slætgræs.

Faktaboks

Skyd Høsten 2023 - Sådan gør du

Skyd Høsten Bedst:Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

  • Hovedpræmie: Høstfest til 20.000 kr.
  • Ugevindere deltager i konkurrencen om hovedpræmien.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.

Skyd Høsten Først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et gavekort på 500 kr. til SuperGavekortet.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.
  • Vi har indtil videre fået insendelser på vinterbyg, rødsvingel, hvidkløver, alm. rajgræs, engrapgræs og spinat til frø 

Vi trækker lod blandt alle andre indsendte billeder og videoer om 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Gris, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.879 kr.Sådan deltager du:

  • Indsend dine billeder og video på: landbrugsavisen.dk/skyd-2023. Her kan du også læse betingelserne for konkurrencen.

Emneord Skyd Høsten 2023

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.