Det har været et køligt forår i området nær Kyiv. Det betød, at 50 hektar vårraps frøs og måtte sås om. De øvrige afgrøder står godt.Foto: Arkiv.
Billede 1 af 2
Udfordringerne i vækstsæsonen er ikke de samme i alle dele af verden. Læs her, hvad danske landmænd i Ukraine, Polen, Brasilien, Estland, England og Canada arbejder med.
Ukraine: Problemer med korn-korridor trækker priserne ned
- Vi har fået en del regn på det sidste. De tørkepletter, vi så for nogle uger siden, er derfor bremset, fortæller Morten Rasmussen.
Han regner med at begynde at høste de 250 hektar vinterbyg i den kommende uge, og forventer et udbytte på seks ton per hektar.
De 400 hektar vinterraps og 80 hektar rug bliver også snart klar til høst. I rapsen forventer han et udbytte på tre ton per hektar, mens rugen forventes af give 5-5,5 ton per hektar.
Morten Rasmussen forventer, at de bliver selvforsynende med foder i det kommende år. Dog kan der blive tale om at sælge majs og købe en tilsvarende mængde korn. Dermed er det kun solsikker og raps, der skal sælges.
Priserne påvirkes af de komplikationer, der er med kornkorridoren ud af Ukraine.
AgroEast
- Morten Rasmussen er direktør for to ejendomme nær Kyiv i Ukraine med tilsammen 4.100 hektar, 3.500 søer og 95.000 slagtegrise.
- Hovedafgrøden er majs. Derudover dyrkes korn, raps og solsikker.
- 140 ansatte.
Brasilien: Vi høster majs - og gør klar til at høste bomuld
- Vi har høstet 85 ud af vores 390 hektar med majs. Udbytterne ligger på normalt niveau, så jeg regner med, at vi lander på et gennemsnitligt udbytte på fem ton per hektar, fortæller Peter Fruervang.
Han tilføjer, at 80 ud af 500 hektar bomuld er nedvisnet, så de er klar til at blive høstet i den kommende uge. Det kræver ekstra mandskab, som ankommer i løbet af de kommende dage. Dermed fordobles medarbejderstaben til 25-27 ansatte.
Kort tid inden høst fik AgroBrazil er såkaldt BCI-certifikat. Det indebærer, at der kan opnås et tillæg på den høstede bomuld på cirka 60.000-70.000 kroner. En del af dette beløb skal bruges på ekstra sikkerhedsudstyr og andre ting, som forbedrer dyrkningen af bomuld og sikkerheden for de ansatte.
AgroBrazil
- Peter Fruervang, direktør i AgroBrazil i Tocantins, Brasilien. Ejet af 34 danskere siden 2011.
- 900 hektar soja, majs og bomuld + 600 hektar naturreservat.
- Biologisk bekæmpel-se + biostimulanter.
Polen: Tørken er afværget - rødsvinglen høstes nu
- De 35 millimeter regn i midten af juni har gjort underværker. Siden da har vi fået yderligere 15 millimeter, så afgrøderne står generelt godt, siger Jens Møller Knudsen.
Han vurderer, at udbyttet i de 200 hektar rødsvingel bliver over middel. Det skyldes især, at anden års markerne har stået rigtig godt.
Lige nu er han ved at tømme lagrene med hvede. Det er gået let med den begrænsede mængde, der er solgt 160 kroner per hkg. Men det har været en kamp med den del af hveden, der er solgt til 235 kroner per hkg.
Maltbyggen fra høst 2022 er ikke solgt, og får lov til at ligge over. Det skyldes, at årets udbytte forventes at blive 10-20 procent lavere end normalt - og at der formentlig bliver efterspørgsel efter maltbyg af god kvalitet. Blandt andet på grund af tørken i Danmark.
Jasna-Pol
- Jens Møller Knudsen har været i Polen siden 1995 og blev medejer af et eks-statsbrug i nordvestlige Polen i 2000.
- Driver 1.500 hektar med korn, raps, rødsvingel, sukkerroer, majs og græs.
- 180 malkekøer.
- 13 ansatte.
England: Rødsvingel høstes nu - i næste uge gælder det vinterbyg
- Vores 160 hektar med rødsvingel er modnet hurtigere, end jeg havde regnet med. Vi bliver formentlig færdig med at høste den i løbet af weekenden. Derefter tager vi hul på høsten af vores 300 hektar vinterbyg, fortæller Daniel Hald.
Han tilføjer, at vinterhveden ligesom rødsvinglen er modnet overraskende hurtigt af. Det skyldes formentlig den bratte overgang fra vådt og koldt vejr til tørre forhold og op til 30 graders varme. Det har medført, at afgrøderne ikke har udviklet et tilstrækkeligt kraftigt rodnet.
Vinterrapsen nedvisnes på 225 ud af 300 hektar. Det skyldes, at afgrøden står uens, som følge af angreb af rapsjordloppens larve. Al rapsen og størstedelen af vinterbyggen skal leveres, inden høst af vinterhveden.
Tyneholme Estate
- Daniel Hald er forvalter på Tyneholme Estate ved Norwich i England. Drives som sharefarming, 2 ejere.
- Dyrker 2.100 hektar brødhvede, raps, byg, ært, grynhavre og rødsvingel.
- Meget svær lerjord.
- 5 fastansatte + 3 løse.
Estland: Tørken giver bekymringer hos bankerne
- Jeg blev ringet op af min bankmand forleden. Han spurgte til tørken, og om jeg forventede at have nok foder til grisene. Det tegner et godt billede af, hvor alvorlig situationen er her i Estland, fortæller Lars Christensen.
Han regner dog med at have tilstrækkeligt foder. Men han er indstillet på, at dyngen med korn, der skal sælges, bliver mindre, ligesom kvaliteten er ringere end normalt. Det skyldes små aks og kerner i vinter- og vårbyggen, ligesom der er risiko for, at der kommer grønskud i vårbyggen.
Vinterhveden og især rapsen har klaret tørken overraskende godt. Ærterne har også nydt godt af, at vejret er slået om til dagtemperaturer på cirka 20 grader, og at der er faldet mere end 40 millimeter regn i de seneste par uger.
Oü Friendsland
- Lars Christensen er medejer af landbrug i Estland siden 2000.
- Driver 2.000 hektar med korn, raps og ærter nær søen Pepsi 25 kilometer fra den russiske grænse.
- 13.000-16.000 slagtegrise årligt.
- 18 ansatte plus 5-7 i sæson.
Canada: Vi får formentlig ikke brug for vores afgrødeforsikring
Afgrøderne har rettet sig gevaldigt efter en periode med regn og køligt vejr. Mads Merrild tror derfor ikke, at han får et udbyttetab på 20 procent, som er grænsen på hans afgrødeforsikring.
- Især vårhveden har rettet sig meget i de seneste uger. Rapsen står godt, men på to forskellige udviklingstrin. Ærterne står for så vidt godt, men der er desværre en del spildraps i afgrøden, fortæller Mads Merrild.
Den store variation i vårrapsen skyldes uens fremspiring. Derfor er der dele af rapsmarkerne, der blomstrer, mens andre dele af markerne stadig er helt grønne. Problemet kan dog løses ved nedvisning af afgrøden før høst.
Anderledes forholder det sig med spildraps i ærterne. De kan ikke bekæmpes på nuværende tidspunkt. Derfor regner Mads Merrild med, at høste markerne og efterfølgende skille rapsfrøene fra ærterne. Det kan dog være en udfordring, da det ubetinget er ærterne der afgør, hvornår afgrøden skal høstes.
Ærterne skal nemlig høstes, så de kan godkendes til human konsum. Det er meget afgørende for afregningsprisen.
Med den seneste tids nedbør og køligt vejr har afgrøderne rettet sig så meget, at Mads Merrild ikke tror, at han får brug for sin udbytte-forsikring.
- Det er helt almindeligt at forsikre sine afgrøder herovre. Jeg vil tro, at tre fjerdedele af landmændene har forsikret deres afgrøder, siger Mads Merrild.
Han tilføjer, at forsikringen træder i kraft, hvis man kun høster 50-80 procent af normalt udbytte - afhængig af, hvilken forsikring man har tegnet. Selv har han forsikret sig, så udbetalingen starter ved 20 procents udbyttenedgang. Det er det mest almindelige. Forsikringen gælder på afgrødeniveau, og dækker også haglskade.
- Det er vores sikkerhedsnet. Vi har ikke hektarstøtte, tørkehjælp eller garanterede minimumspriser, som de har i USA, siger Mads Merrild.
Feldfort Agriculture inc.
- Mads Merrild startede i 2012 i Paradise Valley, Alberta, i Canada.
- Dyrker 1.100 ha med vårhvede (eksport + ethanol), vårraps, ært.
- Har 17 kornsiloer m. 3.400 ton kapacitet.
- Maskiner købes brugt og alt repareres selv.
Relaterede artikler
Kommentarer