Kuhn har arbejdet syv år på kæmpeprojekt, som overflødiggør traktoren

Kuhn tager en robot med ved navn Karl på kommende Agritechnica.

Den bliver bæltedrevet – og karakteriseres som et gigantisk internt projekt hos den store maskinproducent Kuhn.

Navnet er Karl – og så ved vi ikke så meget mere endnu.

Oplysningerne i en artikel hos Profi om Kuhns første markrobot er nemlig sparsomme.

- Det har været en kæmpe opgave for os, lyder det fra Kuhns topchef Thierry Krier ifølge Profi om Kuhns realisering af robotten Aura, som kan køre ud og hente frisk græs på marken og selv køre det hjem i stalden og perspektiverer den opgave i forhold til den nye robot, Karl.

- Nu har vi et andet gigantisk projekt og arbejder på en førerløs løsning for planteavlere. Vi investerer massivt for at sikre os, at vi har det rette koncept, siger han.

Kuhn holder stadig kortene tæt på kroppen, men vil dog godt sige, at løsningen er meget mere end en robot og ikke kan sammenlignes med en traktor, da den er udtænkt ud fra Kuhns ståsted som maskinproducent. Udviklingen har allerede foregået de sidste seks-syv år og er nu nået til en fjerde generation, som er færdigudviklet.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.