Nyt Kverneland-princip kan spare 25 procent startgødning i majsen

Kverneland viser nyt gødningstildelings-princip, Pudama, på producentens Optima majssåmaskine.

På Dansk Markdemo finder man også væsentlige opdateringer på eksisterende maskiner. Således også hos Kverneland, hvor den velkendte majssåmaskine, Optima TF-Profi, er blevet opdateret med et nye patenteret gødningstildelings-system, som hedder Pudama.

- Det nye system er allerede populært blandt landmænd og maskinstationer, som sår majs, fordi vi kan få 100 procent ydelse med 75 procent gødning, hvilket dermed betyder en besparelse på 25 procent af startgødningen ved majssåning, siger Kvernelands produktchef, Peder Pranger Rasmussen, der tilføjer, at det nye system kun lægger en portion gødning ved majskernen og ingen gødning imellem.

- Det hjælper de landmænd, som er presset på fosforloftet, men stadig gerne vil opnå fuldt udbytte med startgødningen, siger Peder Pranger Rasmussen.

Systemet er ifølge produktchefen et ”traditionelt gødnings-udmadnings system” tilsat trykluft. Gødningen bliver samlet i en lille koplignende børste lige over gødningsskæret, og når maskinen er har lagt en majskerne, så lægger et skud trykluft på seks-syv bar en portion gødning, og sådan kan man nøjes med kun at gøde majsen og ikke alt andet i marken.

- Systemet kan køre op til 16-18 km/t, alt efter hvor stor gødnings mængde, der skal placeres. Det kan maksimum skyde 25 skud af i sekundet, og det er dette der er så unikt ved det nye Pudama system på Kvernelands Optima TF-profi Pudama, siger Peder Pranger Rasmussen.

Emneord markdemo

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.