Overblik: 21 skrabere til kostalden - robot eller stationær

Ingen elasticitet, afdækket hjørnehjul og match med behov er nogle af de faktorer, som bygningsrådgiver Rasmus Kjelsmark Nielsen fra Byggeri & Teknik lægger vægt på ved valg af skraberanlæg.

Af Anne Sofie Hougesen 

»Det jeg lægger mest vægt på ved robotskrabere er, at den skal kunne køre frit og ikke behøver at følge en kant, da det gør det nemmere at planlægge en rute, og at køerne ikke så ofte kommer til skade.

Jeg synes, at vi ser færre skader på køerne ved robotskraberne på spalter end stationær skrabere på spalter, fordi man netop ikke har hjørnehjul, wire og bjælker gennem stalden«, siger bygningsrådgiver hos Byggeri & Teknik, Rasmus Kjelsmark Nielsen.

Jo færre skarpe kanter, jo mindre risiko er der for, at køerne kan komme til skade, påpeger han.

Få afdækket behovet

Inden investering i robotskrabere er det vigtigt at få afdækket behovet.

De forskellige modeller har forskellig kapacitet, og man skal gøre op med sig selv om stalden f.eks. er indrettet til én stor robotskraber, som kan skrabe i flere hold, eller om stalden passer bedre til, at man har flere mindre modeller, der f.eks kan køre på hver sin side af et foderbord.

Det er vigtigt, at skraberen tilpasses staldsystemet og behovet.

Stationære skrabere

»Når man har lange gange, er det alfa omega for mig at få et træksystem uden elasticitet i. Elasticiteten gør, at skraberen kommer til at køre i ryk, og det ses tydeligst i anlæg med almindeligt reb som træksystem.

Her kan skraberen næsten stå stille, mens rebet strammes, og herefter køre i ryk, når rebet bliver stramt nok. Den forskellige hastighed på skraberen har køerne svært ved at finde ud af, og der er derfor større risiko for, at køerne kommer til skade«.

»Derfor vil jeg klart anbefale en coated stålwire, stålwirearmeret reb eller en kæde, hvis der er plads til den på gulvet. Jo kortere gangene bliver, jo mindre betyder det dog, at der er elasticitet i rebet, så her kan man sagtens benytte sig af almindelig reb, som også er billigere«, fortæller Rasmus Kjelsmark Nielsen.

Ud over træksystemet er det også vigtigt at undersøge, hvor godt afdækket hjørnehjulene er, og om der er mange skarpe kanter ovenpå skraberen.

Hvis skraberen har hjørnehjul, anbefales det at placere dem udenfor køernes gangareal, så de ikke er til fare for køerne, og det samme gælder for skraberen, når den er parkeret.

Eksperten

  • Rasmus Kjelsmark Nielsen
  • Bygningsrådgiver hos Byggeri & Teknik
  • Specialer: Kvægstalde, mekanisering, indretning, tilskud til kvægproduktion, gyllealarmer og barriere

Skraber 1-3

Skraber 4-5

Skraber 6-8

Skraber 9-10

Skraber 11-12

Skraber 13-14

Skraber 15-17

Skraber 18-19

Skraber 20-21

    Artiklen blev første gang publiceret i Special magasinet Kvæg nr. 1 april 2018.

Faktaboks

Fem gode råd fra eksperten

  1. Robotskraberen skal ses i sammenhæng med gruppen, den skal køre i, herunder antallet af køer og hvor stort et areal, der skal dækkes
  2. Det er vigtigt med et træksystem uden elasticitet ved lange gange hos den stationære skraber
  3. Sørg for at få afdækket hjørnehjul og tænk over deres placering
  4. Vælg et skraberanlæg, der passer til behov og staldtype og vær særlig opmærksom på sand
  5. Find en forhandler du stoler på, da anlægget nemt skal kunne serviceres

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.