Gods går fra to til én teleskoplæsser

Sjællandske gods ændrer i setuppet og får en teleskoplæsser med udskud på hele ti meter.

Fremover skal en ny Manitou MLT1041-145 PS+ L gøre det ud for to teleskoplæssere hos Borreby Herreborg ved Skælskør, som dyrker 1.249 hektar planteavl.

- Den nye maskine får hjælp af en frontlæsser, som vi ikke har brugt så meget tidligere, og så kan vi altså klare alle opgaverne med blot en enkelt Manitou-teleskoplæsser, forklarer driftsleder Jacob Rasmussen i en pressemeddelelse fra importøren Scantruck.  

Godset ejes familien Carstenschiold, hvor det i dag er ottende generation Joachim Castenschiold, som driver godset videre.

Maskinen fra Manitou, som hedder en MLT1041-145 PS+ L,  er den største i Manitous serie af landbrugsteleskoplæssere med en løftehøjde på 10 meter og kapacitet til 4,1 tons.

Maskinen skal både bruges til at løfte korn op i højderne, håndtere en masse halm både til godsets halmvarme og levering af halm til varmeværker i området. Det oplyses også, at maskinen er leveret med entreprenørdæk for at give bedre kørekomfort hjemme på godset, en overfaldsgrab til at samle affald op ude på marken og en Elkær-hegnsklipper til at klippe langs markvejene.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.