Ugens maskine: Teleskoparmens placering er helt central

Gehl ALT950 har umiddelbart de evner, som store kvægbrug efterlyser.

Udviklingsafdelingen hos den amerikanske producent af store og små læssemaskiner, Gehl, har ikke mindst haft kvægbrugene i tankerne under udviklingen af producentens topmodel, Gehl ALT950.

Umiddelbart betragtet har Gehl ALT950 det, som store kvægbrug og mælkeproducenter efterspørger, og det er også netop dem, der er målgruppen, lyder det fra den danske importør, Stenderup A/S i Stenderup ved Rødding.

- Noget af det, der tæller, er, at teleskoparmen er midterplaceret, så man under arbejdet har et godt udsyn både fremad og til siderne. Teleskoparmen gør, at den kan stakke halm og læsse foder, og samtidig er den stærk og med megen dosekraft, så den kan nemt bruges til at muge dybstrøelse, lyder det fra Stenderup.

Herud har den flere smarte features som rystefunktion, vendbare kølevinger og memory-funktion for tilt/løft.

- Maskinen er lav og med et lavt tyngdepunkt, så selv om den er knækstyret, føler man, at den er stabil. Det betyder også forholdsvis lav indstigning i forhold til en ged, lyder det videre.

Det er især fem punkter, som gør maskinen interessant for målgruppen, blandt andet lav venderadius målt udvendigt på 4.200 millimeter, klassens angiveligt største tiplast på 4.978 kilo. Og ved fuld udsving 4.147 kilo. Ind- og udstigning fra begge sider. Og frit udsyn 180 grader fra førersædet.

Motoren i Gehl ALT950 er en Deutz med 143 hestekræfter.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.