Ny frontpakker, der vises på Dansk Markdemo, giver bedre såbed

Farmimplement viser på Dansk Markdemo Ovlac femfuret Xperience ploven sammen med Kvik-Pak der som noget nyt er udstyret med to rækker pakkerringe. 

- Det blev i 11. time, at vi fik en aftale i stand med at låne en af vores kunders traktorer, som er udstyret med frontmonteret Kvikpak og eftermonteret femfuret Ovlac plov, begge dele leveret her i foråret.

Sådan lyder det her op til Dansk Markdemo fra Jens Iversen, Farmimplement, som på demodagene viser en Ovlac femfuret Xperience plov sammen med Kvik-Pak, der som noget nyt er udstyret med to rækker pakkerringe. 
 
- Jeg har et brændende ønske om at vise denne kombination, hvor Ovlac ploven først pløjer jorden og pakker den godt – og derefter, ved næste træk, pakkes jorden med frontmonteret Kvikpak udstyret med 600 mm special pakkerringe i front efterfulgt af 450 mm ringe, som er synkroniseret imellem de forreste. Det giver bare en fantastisk jordbearbejdning og pakning og vil i de fleste tilfælde være klar til såmaskinen / majssåmaskinen uden efterfølgende, lyder fra Jens Iversen i en pressemeddelelse.

- Når vi pløjer, så skal vi gøre det ordentligt, og kan man lave såbed til majs, uden at der efterfølgende er behov for en harvning, er det en stor gevinst. Foragerne kan også gøres langt bedre, end vi ofte ser. Med Ovlac-ploven kan det hydrauliske dybdehjul løfte plovens bagerste fure helt fri, og dermed kan ploven sættes i jorden som en halvbugseret, uden de store trekanter i forlandet med dobbeltpløjning til følge, siger Jens Iversen.
 

Emneord markdemo

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.