Den tjekkiske producent Bednar har netop præsenteret nyhederne til 2023-sæsonen. Blandt de gule og erfaringsvist solidde redskaber er en opdateret og foldbar grubber, Terraland TN4000 HD9.
Terraland TN monteret grubber er en maskine til dybdeharvning i en dybde på op til 65 cm. Det, der gør denne maskine interessant er ifølge producenten, at den kan erstatte jordvending, og sammenlignet med en plov, arbejder den dybere, hurtigere og kræver mindre traktorkraft. Redskabet, der fremstilles i to arbejdsbredder på tre eller fire meter, er beregnet til dybdeharvning og indarbejdning af store mængder organisk materiale. En mulighed er også at udskifte tænder og valser, så maskinen konverteres til en professionel undergrundsplov.
Den monterede Terraland TN 4000HD9-grubber er udstyret med 9 tænder med en afstand på 45 cm. De enkelte tænder har hydraulisk overbelastningsbeskyttelse. Maskinen har en transportbredde på 3 m for at sikre problemfri transport på vejene.Den kan kan desuden udstyres med den bagmonterede V-Ringpakker.
- Terraland er et af vores meget succesfulde produkter. Vi leverer hundredvis af disse maskiner hvert år. Da salget og populariteten af store traktorer med en ydelse på over 350 hestekræfter er stigende, besluttede vi at udvide vores modelserie med den nye Terraland TN 4000 HD9 foldemodel,, siger Bednars salgsdirektør Jan Bednar i en pressemeddelelse.
Relaterede artikler
Kommentarer