Anders Andersen vil hellere se muligheder end at surmule, og det gælder også i forhold til CO2-afgifter
I stedet for at være blandt de sure, der sætter sig hen i hjørnet og brokker sig, vil Anders Andersen hellere gå konstruktivt til værks, når CO2-afgifterne på et tidspunkt ruller ud over landbruget.
- Det er spændende at se, hvor det lander, og så må vi se, hvordan vi griber det an. Jeg er overbevist om, at vi kan lave det om til en nettogevinst for landbruget.
Et lidt usædvanligt standpunkt, men Anders Andersen peger på, hvordan store energiselskaber som Nature Energy med flere har skovlet penge ind på at blive solgt til andre virksomheder, der skal købe CO2-aflad. Ved produktion af energi er der også potentielle indtægter ved salg af certifikater, som er en anden side af sagen.
- Landbruget er løsningen på klimaudfordringerne. Vi kan simpelthen så meget, når det handler om at binde CO2 som kulstof i jorden eller producere vedvarende energi, uddyber han.
Løbende udvikling
På Sandagergård bevæger de sig løbende i en mere klimarigtig retning. De har i mange år leveret hangrise til slagteriet. Ved at undlade kastration vokser grisene hurtigere, og der skal mindre foder til at færdigfede dem. Dermed er klimabelastningen per kilo kød lidt mindre.
Lysstofrørene i stalden er for flere år siden skiftet ud med LED belysning, ligesom ventilatorerne er skiftet ud med energibesparende motorer.
- Det gav 25 procent besparelse, da vi skiftede dem for to år siden, husker han.
Staldvarmen er baseret på gyllekøling eller flisfyring, så der ikke er fossilt brændsel involveret.
Desuden går gyllen til biogas.
- De suger gyllen direkte i fortanken, så der kun sker et meget lille tab af klimagasser, før gyllen når til afgasning, uddyber han.
Hvis gyllen skulle videre ud i tanken, ville overfladen og dermed fordampningen være større, og flydelaget ville også blive brudt oftere med tab af metan og ammoniak.
Alle bedriftens produktionsenheder ligger med jord rundt om, hvor foderet produceres, så transport af korn og andre afgrøder minimeres.
- Det må jo minimere udledningen, at vi kan begrænse transporten, men der er også både tid og penge involveret i det, siger Anders Andersen.
Uden plov
En større og større del af bedriften dyrkes uden plov, og det forventer han også vil gavne klimaprofilen.
- Vi skal passe på det kulstof, som vi har, understreger han.
Alligevel afsætter han halm til Meliora Bio i Kalundborg. Der forvandles halmen til klimavenlig bioetanol og fødevareingredienser.
- På den måde er halmen jo også med til at reducere klimabelastningen, siger han.
Når han nu fjerner kulstof fra bedriften gennem halm, har han valgt til gengæld at dyrke flere efterafgrøder, end han er forpligtet til.
Efterafgrøderne gavner jorden, når de bliver til muld igen, og i forhold til den almindelige borger giver det et godt indtryk, at der også er afgrøder – måske endda i blomst - om efteråret.
Fremadrettet kan Anders Andersen forestille sig, at han vil etablere solceller og producere strøm.
- Det ærgrer mig lidt, at det ikke rigtig batter på CO2 i min ESG-rapport, fordi meget af den strøm, jeg bruger allerede, er grøn. Men det vil jo presse noget sort strøm ud et andet sted i systemet, siger han.
Faktaboks
Sandagergård
- Dyrker 1.200 hektar
- Hvede, byg, raps, ærter, hvidkløver, engrapgræs, strandsvingel, hestebønner og brak
- SPF-besætning med 40.000 slagtesvin på fem ejendomme
- 13 udlejningsmål
- 4 ansatte i stalden, 3 i marken 1 til vedligehold plus egen arbejdskraft og løs hjælp
- Anders Andersen er gift med Joan og har tre børn, Mikkel på 12, Emma på 14 og Clara på 16