Betalt indhold af Adama Danmark

Video: Vælg din ukrudtsstrategi nu

Der er flere gode årsager til at starte ukrudtsbekæmpelsen i vintersæd allerede nu i efteråret.

Agerstedmoder, ærenpris, fuglegræs og tvetand er nogle af de ukrudtsarter, som kan vokse sig store allerede i efteråret og dermed konkurrere om både plads og næringsstoffer med afgrøden. En for tæt bestand kan også føre til udvintring ved angreb af sneskimmel. Yderligere en faktor er, at har du startet ukrudtsbehandlingerne allerede i efteråret, giver det mindre stress med at få startet behandlingerne i foråret. For så har ukrudtet ikke noget forspring, og du kan fokusere på gødskning som en vigtig indsats ved vækststart inden der foretages en opfølgende bekæmpelse i foråret på det resterende ukrudt.

Fuglegræs


En anden vigtig grund til at udføre behandlingen i efteråret er hensynet til resistens. Flere af de produkter, der anvendes i efteråret er resistensbrydere til SU-resistente ukrudtsarter som eksempelvis fuglegræs. Og kender du ikke til resistent ukrudt i dine marker, gælder det stadig om at føre en rigtig strategi, inden du får resistent ukrudt på ejendommen, eftersom resistens er et voksende problem på landsplan kombineret med, at der ikke er nye virkningsmekanismer at vælge imellem, når ukrudtet skal sprøjtes.

Hvad har vi af muligheder?

Det åbenlyse valg til behandlingerne i efteråret er Legacy. Legacy er en SU-resistensbryder og bekæmper tokimbladet ukrudt ved behandlinger både før og efter fremspiring af afgrøden, hvilket gør produktet meget fleksibelt. Legacy har desuden en bidragende effekt på græsukrudtsarterne og vil sammen med deciderede græsmidler give tilfredsstillende effekter.

Tokimbladet ukrudt

Legacy kan med fordel anvendes direkte efter såning eller så snart køresporene er synlige. Jo mindre ukrudtet er desto bedre effekt kan forventes. Allerede ved en dosering på 0,1 l/ha Legacy opnår du gode effekter på agerstedmoder, ærenpris, fuglegræs og tvetand. Ønsker du desuden god effekt på pengeurt, hyrdetaske, kamille og kornblomst bør du øge doseringen til 0,15 l/ha.

Agerstedmoder


Græsukrudt og tokimbladet ukrudt

På arealer hvor vindaks, enårig rapgræs, rajgræs mfl. forekommer vil en blanding af 0,1 l/ha Legacy + 1 l/ha Boxer/Roxy give en god kontrol af disse. Også denne blanding bør køres tidligst muligt efter såning for at jordeffekten giver den bedste virkning. Er der agerrævehale i sædskiftet vil en behandling med Legacy og Boxer eftersåning give gode effekter. Derudover er der muligheder for at følge op med en behandling med 0,2 l/ha Topik + olie, når afgrøden har 2-3 blade. Vær opmærksom på at Topik kun kan anvendes i hvede, rug og triticale.

Klik her og hør Lars kruse fortælle om ukrudt i vintersæd

Emneord sponsoreret, Adama

Betalt indhold af Adama Danmark

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.