- Forskningen er enøjet, vi skyder os selv i foden, hvis vi ikke tager skyklapperne af!
Sven Joensen, der driver Hauge Naturlam med får og kødkvæg, er skarp i sin kritik, når det gælder den måde, forskere og dermed også rigtig mange borgere vurderer klimabelastningen af drøvtyggere.
- Hvis man slår klimabelastningen af vores kød op i klimatænketanken Concitos tabeller, ser det rigtig skidt ud. Det vi hører fra universiteterne, tager heller ikke højde for helheden, uddyber han.
Sven Joensen er optaget af regenerativt landbrug. Han forklarer det således:
- Når man ser på, om noget er bæredygtigt, går det i nul. I regenerativt landbrug efterlader vi jorden bedre, end da vi fik den.
Sammenhængen med klima- forandringer er, at nok udleder drøvtyggere klimagassen metan til atmosfæren, og det er den, der står i de tabeller, han kritiserer. Men når man ser på hele hans dyrkningssystem, indlejres store mængder kulstof i jorden, som dermed ikke bliver til klimagassen CO2 i atmosfæren. Den del regnes trækkes ikke fra i kødets klimaeffekt.
Altid afgrøder
Han kender udmærket forskeres argument om, at selv om man kan hæve jordens kulstofindhold, flader kurven ud, og det er netop noget af det, han kalder enøjet.
- Der er masser af jorder med et kulstofindhold på 1,5 procent. Lad os dog drive jorden, så det stiger til 6-8 procent og så se, hvornår det flader ud. Hvis man gjorde det i hele verden, var klimaudfordringerne løst, siger han.
Forskerne peger også på, at ændrer man jordens driftsform tilbage, så falder kulstofindholdet igen.
- Det er da en negativ tilgang. Man går jo ikke i gang med noget med det formål at holde op igen, understreger han.
Sven Joensen har 1.000 får og tre ammekøer plus opdræt gående på græs året rundt. Om vinteren afgræsser de frøgræsmarker, og om sommeren går de på naturarealer og egne marker. Arealer, der svinger lige fra lyngheder til høj agerjord.
Et af principperne er, at der altid er afgrøder, der dækker jorden, og at den drives med henblik på at fremme mikrobiologien under jordoverfladen.
- Jeg bruger stadig lidt gylle fra naboen, men der er masser af næringsstoffer i jorden, og hvis man behandler jorden rigtigt, bliver de tilgængelige, så man ikke behøver at tilføre noget, forklarer han.
Fire-fem dage i hver fold
Arealerne er spredt vidt omkring, men han har blandt andet et naturareal ved Bølling Sø. Der har han indrettet ni folde, som er et udmærket eksempel på, hvordan han driver regenerativt landbrug.
- Dyrene går fire-fem dage i hver fold og kommer så videre. Det er godt for græsset og mindsker trykket af parasitter, forklarer Sven Joensen og fortsætter:
- På den måde får græsset lov at vokse, så dyrene får noget frisk græs. Ved hyppig flytning af dyrene får dyrene hele tiden en frisk buffet. De æder det bedste af det hele. Går de længe i en fold, finder de det gode og levner en masse. Når de går mange dyr på et mindre areal, er der flere klove, der tramper græs ned, og det er ikke spild. Det indgår i jordens kredsløb og bliver til kulstof i jorden, nye næringsstoffer og nyt græs.
Sven Joensen har læst en masse om regenerativt landbrug, og en af pointerne er, at det er gavnligt at have mange folde.
- Der er en amerikaner, der siger, at hver gang man bruger en dollar på hegn, tjener man 27 dollar, smiler han.
Klik og se videoen
Læs hele artiklen i Magasinet Kødkvæg, der udkommer 30/5-23
Relaterede artikler
Kommentarer