Video: Præcisions-teknologi giver medarbejderne ekstra gnist

Der er ingen grund til at opfinde den dybe tallerken, når den allerede er opfundet. Nogenlunde sådan tænkte Anders Andersen, planteavler og griseproducent ved Jerslev på Sjælland, da han besluttede at gå i gang med præcisionslandbrug på de 1.200 hektar, han og hans medarbejdere dyrker.

- Vi har købt en del rådgivning for at komme i gang, og det har vi været glade for. Der er nok at holde styr på i starten, siger han.

Torsdag blev han kåret som Fremtidens Landmand i kategorien Teknologi ved et arrangement på Agromek i Herning.

Havde udstyret

Lysten til at gå i gang med præcisionslandbrug modnede sig i takt med, at han og hans markfolk, Mikkel Frederiksen og Jens Peter Lundgaard, konstaterede, at de jo faktisk allerede havde det nødvendige udstyr. Sprøjten, gødningssprederen og såmaskinen kunne godt graduere, det vil sige åbne og lukke sektionsvis og slukke for udsæd og sprøjtevæske i forpløjningerne, så overlap bliver minimalt. Der var GPS på traktoren. Og så gik de stille og roligt i gang.

- Det er tydeligt at se forskellen på bakketoppe, hvor vi før såede to gange, og så var afgrøden alligevel tynd, siger Mikkel Frederiksen.

- Det er også tydeligt i lavningerne, når jeg kommer med mejetærskeren. Før stod kornet alt for tæt dér og gav ikke ret meget udbytte. Nu står det mere jævnt over det hele, supplerer Jens Peter Lundgaard.

Arbejdet med præcisionsjordbrug har været med til at gøre det sjovere at arbejde og har givet lidt ekstra gnist.

Lerindhold styrer

Noget af det, deres rådgiver Mikkel Brauer har sikret, er lerindholdsanalyser på 460 hektar. Lerindholdet på en hektar kan svinge lige fra 11 procent til 32 procent. Ud fra disse analyser samt fra satellit-observationer har rådgivere lavet tildelingskort, som Sandagergård anvender.

- Normalt sigter vi mod 320 planter per kvadratmeter, men nu graduerer vi, så der bliver flere der, hvor lerindholdet er højt, og mindre der, hvor det er lavt, forklarer Anders Andersen.

Når der kun er lavet lerindholdsanalyser på under halvdelen af de 1.200 hektar, de dyrker, skyldes det, at der også hører arealer med mere ensartet jord til bedriften, hvor graduering af udsæd ikke giver samme merudbytte.

Marker tegnet op

Det er Mikkel Frederiksen, som har været otte år på bedriften, som står for at få præcisionsarbejdet til at virke i praksis. Han har kørt langs kanten af alle marker med en Gator, så markerne er tegnet op. Systemet har så foreslået nogle faste plejespor, som de kan godkende eller justere i forhold til, hvad de finder mest praktisk i forhold til kiler og grænser. Markerne er så gemt i systemet My John Deere.

Inden de gik i gang, graduerede de en lille smule efter hukommelsen, altså lukkede lidt op for udsæd og gødning efter fingerspitzgefühl.

- Man tror, man kan huske, men så ringer telefonen, og så glemmer man, hvad man skal, og der går hat og briller i det, forklarer Jens Peter Lundgaard.

Efterhånden som de er kommet godt i gang, finder Mikkel Frederiksen det nemt

- Når jeg kører ind på mark, henter jeg et kort ned og trykker accepter. Derefter trykker jeg start, og så kører vi efter de farvekoder, kortet viser, og så går det af sig selv, siger han.

Lidt efter lidt

Foreløbig er de i gang med præcisionslandbrug med udsædsmængde og gødning. Begge dele skal sikre ensartede marker. Gødningen gradueres altså lige som udsædsmængden efter, hvor marken bedst kan udnytte den. Det betyder altså ikke, at man bruger mindre, men kun at den bliver fordelt anderledes.

Til foråret skal de så småt i gang med at graduere sprøjtemidlerne, så de fordeles efter behov.

- Når det kommer til sprøjtemidler, vil jeg også mene, at vi kan reducere brugen af dem, siger Anders Andersen, som har et håb om at spare 10 procent.

Det gælder svampe og vækstregulering.

Ukrudt

Når det gælder ukrudt, kan det måske gå hen at blive endnu mere på længere sigt, nemlig når ukrudt i markerne en gang i fremtiden kortlægges af droner, så man kan nøjes med at sprøjte de pletter, hvor der er ukrudt. Dér er de ikke endnu.

De har dog en idé om at så engrapgræs på rækker.

- Så står det så tæt i rækken, at der ikke kommer ukrudt, og mellem rækkerne kan vi ved hjælp af præcisionsudstyret sprøjte ukrudtet væk med round up, forklarer Mikkel Frederiksen.

Båndsprøjtning kræver dog en stor investering, før de kan komme i gang.

Udvikling nødvendig

Anders Andersen og hans team ville også gerne kunne graduere gylle. Med 40.000 slagtesvin skal der køres meget gylle ud, og gevinsten ved graduering er potentielt set stor.

- Vi bruger over 100 kilo kvælstof i form af gylle per hektar, og det bliver fordelt jævnt ud over markerne. Men vi kunne udnytte den bedre, for der er for eksempel alt for meget i lavningerne, siger Anders Andersen.

Fremtidens Landmand kåres i tre kategorier: Bæredygtighed, afsætning og teknologi. Vinderen i hver kategori får 25.000 kroner. Konkurrencen er sponsoreret af Jyske Bank, Bridgestone, Sagro, Agromek, Yara og LandbrugsMedierne.

• Med det årlige initiativ FremtidensLandmand ønsker vi at inspirere ved hylde nogle af de mange landmænd rundt om i landet, som tænker i nye, stærke forretningsmodeller og som arbejder målrettet med bæredygtighed, teknologi og/eller afsætning.
• Vi følger de tre vindere af FremtidensLandmand løbende et år efter kåringen.
• FremtidensLandmand er sponsoreret af Bridgestone, Jyske Bank, SAGRO, Yara og Agromek.