22 år gammel er Mathias, der fik sin første ko i 2013. I dag er det blevet til 35 dyr inkl. opdræt, og der er godt styr på økonomien.
- De går på naturpleje. Det er en vigtig del af økonomien, siger han.
Mange mener ikke, at racen egner sig til naturpleje. De kan ikke nøjes med det foder, de finder der og er for tunge, når arealerne bliver våde.
- Det kan være, at de ser pænere ud, når de går på agerjord, og kalven er 100 kg større, men økonomisk set går det ikke, fastslår han.
Hos Mathias Nymann Olsen klarer han det med lidt ekstra management.
Stribeafgræsser
Mathias Nymann Olsen styrer også dyr og marker med stribeafgræsning på naturarealerne.
- I områder med siv kniber det lidt med at æde i bund. Så får de kun nogle meter om dagen at gå på, og så æder de både top og bund, forklarer han.
Han lærte at styre det i sin praktiktid, hvor var han i New Zealand og passede malkekøer.
- Dernede er det hele stribeafgræsning, siger han.
Han sendte også nogle hegnspæle hjem, der egner sig specielt til det, som er lette at flytte, og hvor der er strøm i pælen, der er isoleret i forhold til jorden.
- Så skubber de den ikke lige væk, fordi de gerne vil videre til græsset på den anden side af tråden, forklarer han.
Læs mere i Magasinet Kødkvæg, der lige er udkommet
Se videoen her
Relaterede artikler
Kommentarer