Video: Byggede stald med familien i fritiden 

Staldnydelse: I tre år byggede Henrik Jensen og familien stald til Simmentalerne. Nu nyder han, at arbejdet ude i stalden er blevet meget lettere, mens dyrene har det godt, er blevet sundere.

Der har ikke været en eneste lungebetændelse, siden køerne kom i den nye stald og fik mere frisk luft. Indretningen har han helt selv bestemt efter de erfaringer, han havde med fra den gamle stald. 

Syv er et magisk tal og der er syv bokse i Henrik Jensens nye, selvbyggede stald. I den ene side to store bokse, en til køer med opdræt og en til goldkøer. Dertil kommer en kælvningsboks. I den anden side er der fire bokse til opdræt, hvor tyrekalve og kviekalve kan adskilles og deles op efter alder.

Gangarealet er bredt. Det har Henrik Jensen valgt, for at have plads til at tage dyr frem og gøre dem klar til dyrskue. Det er også en fordel at have god plads til at tage dyr frem, hvis der kommer købere og ser på avlsdyr.  

Fodergangen er så bred, at der kan køre en minilæsser, hvilket letter arbejdet i forhold til, hvad de havde i den gamle stald.


Klik her og se videoen 

Eller læs mere om Henrik Jensens stald i Magasinet Kødkvæg

Emneord PLUS, video

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.