Vi har rykket os - råprotein i foder er faldet

Af Betina Amdisen Røjen, Fagchef Kvæg, LandboNord

Det er snart halvandet år siden at Landbrug og Fødevarer, Kvæg satte et nyt mål for indhold af råprotein i malkekoens foderration på max 17 procent. På daværende tidspunkt lå ca. halvdelen af besætningerne over 17%, og svingende fra knap 15% til godt 20% råprotein. 

Det overordnede formål med at sænke indholdet af protein er at sænke ammoniakfordampningen fra landbruget, da kilderne til ammoniak i Danmark næsten udelukkende stammer fra Landbruget. Ammoniak fra stald og lager dannes når enzymer fra bakterier i gyllen nedbryder urin-kvælstof.

Der er intet nyt i, at udskillelsen af kvælstof (urea) i urin stiger ved stigende proteinniveau i foderet og samme foderniveau. Det har forskning vist i årevis. Ligeledes at kvælstofeffektiviteten falder med stigende proteinindhold. Men der har hidtil ikke være incitament til at reducere indholdet af protein. Det kan skyldes en tid hvor indkøbt protein ikke var så dyrt som det er i dag og hvor en stor andel af hjemmeavlet foder i rationen ikke var så ”in”. 

Proteinniveauet faldt i 2021

Men faktisk så ser råproteinprocenten ud til at falde – ifølge SEGES seneste opgørelse så er det gennemsnitlige niveau faldet fra 171 g/kg ts i 2020 til 169 g/kg ts i 2021 for stor race. Målet er et niveau på 168 g/kg ts i 2024.

Der kan tænkes at være flere årsager til faldet. Dels har praksisforsøg fra SEGES vist, at en reduktion på gennemsnitlig 0,5% enheder råprotein havde minimal effekt på EKM-ydelsen og restbeløbet steg grundet de lavere foderomkostninger. Desuden var kvælstofudnyttelsen betydeligt forbedret og ammoniakudledningen blev reduceret. Det har betydet, at landmænd og rådgivere har fået et mere fagligt funderet grundlag for at arbejde hen imod at reducere proteinniveauet i foderet. 

Dels har omlægningen til non GM fodring resulteret i et lidt lavere indhold af råprotein og AAT i non GM-blandingerne. Det har dog også skubbet lidt grovfoder ud, og der ses generelt et højere kraftfoderoptag ved non GM-besætningerne. 

Sidst, men ikke mindst, så har de høje priser på indkøbt protein helt klart også hjulpet i den nedadgående retning på proteinsiden. Mange steder arbejdes der således ihærdigt på at opnå mest optimale fordøjelighed og højeste proteinindhold i grovfoderet for at spare på dyrt indkøbt kraftfoder. 

Hold fokus på AAT-niveauet, men også på økonomien

Én bekymring ved reduktion i proteinprocent er møntet på opretholdelsen af det rette niveau for AAT og PBV. Dette er især en udfordring, hvor græsensilage fylder meget i foderet, da græs bidrager med en relativt lav AAT og høj PBV til rationen. Derfor kan man være tilbøjelig til at øge proteinprocenten yderligere for at øge AAT. 

Ifølge forskningen så kan det godt lade sig gøre at kombinere høj mælkeydelse og god økonomi med græsbaseret fodring selv om AAT-niveauet ligger lavt. Således vil kløvergræsensilage i samspil med eksempelvis stivelse fra korn med høj AAT og lav PBV forventes at kunne forsyne koen med de nødvendige aminosyrer og understøtte en høj ydelse. 

At en lavere end anbefalet AAT kan fungere i praksis ses også i et SEGES forsøg hvor ubehandlede hestebønner erstattede soja. Her var der ingen forskel i EKM-ydelse ved en ration på knap 14 g/MJ i en ration baseret på hestebønner mod godt 16 g/MJ i sojabaseret ration.

Inden man kaster ekstra omkostninger efter at øge AAT, bør man regne på, om man kan opnå samme eller en mindre reduktion i mælkeydelse ved lidt lavere niveau af AAT og råprotein. Specielt i en situation som i dag hvor protein er dyrt.

Reducér gradvist over tid

I nedenstående figur er proteinprocenten reduceret i de seneste 4 foderplaner, men EKM-ydelsen er generelt ikke påvirket væsentligt. Pilene indikerer hvornår de nye foderplaner er gået i gang. Besætningen har i øvrigt fodret non-GM siden 2016. I praksis vil det jo være sådan at rationer ændres afhængig af priser, tilgængelighed og kvalitet på fodermidler, og EKM-ydelsen er bl.a. afhængig af antal malkende, andel 1. kalvs og øvrige køer osv. I denne besætning tages mættet fedt med i foderrationen fra slutningen af oktober. Men det ændrer ikke på at rationen overordnet set har reduceret protein fra 179 g/kg ts og nået målet på 170 g/kg ts ved at reducere gradvist over en længere periode.