Vejret er forfærdeligt for kalve lige nu

Af Terese Jarltoft, slagtekalverådgiver, Sagro

Det vejr, vi har haft de sidste tre uger, er forfærdeligt at være kalv i. 12-15 grader om dagen, mega fugtigt og koldt om natten. Om dagen sveder de, og når solen går ned, fryser de, og fugtig pels gør det svært for dem at holde varmen og giver risiko for luftvejslidelser. 

De døjer rigtig meget lige nu, og derfor gælder det om at komme på forkant med vinterens udfordringer. 

En af de ting, man kan gøre, er at klippe de små mælkefodrede og fravænnede kalve, så de kan komme af med varmen og ikke bliver våde i pelsen. De skal klippes med hårene om vinteren, så de bevarer den lille dunpakke under yderhårene. To til tre striber hen over ryggen vil være passende. 

Forebyg kuldestress

Samtidig skal man forebygge kuldestress. Det gør man ved at strø godt op ved kalvene. Halmen må man ikke spare på lige nu. Der skal være så meget halm, at når en kalv ligger ned, så er benene dækket i halm, så de kan putte i en rede af halm. En kalv, der fryser, har dårligere modstandskraft. Kan den opretholde kropstemperaturen, kan den bedre stå imod sygdomme. Så vil jeg også nævne kalvedækkener til små og svage kalve. Hvis en kalv er syg eller lille og skrøbelig, kommer den lettere til at fryse, og det kan man forebygge med kalvedækkener. Særligt når det begynder at blive rigtig koldt. Men vær opmærksom på, at med de temperaturer vi har lige nu, kan kalvene komme til at svede under et dækken og så skal det af. 

Mælk nok

Energimangel er den største trussel for immunforsvaret.

Kalven skal også have mælk nok. En tommelfingerregel er, at når temperaturen falder under kalvenes termoneutrale zone på 15 grader, så skal de have mere mælk: 0,5 liter mælk mere om dagen for hver fem grader temperaturen falder under de 15 grader. Lige nu er det måske 12-15 grader om dagen og 5-8 grader om natten, altså i gennemsnit cirka 10 grader. Så skal kalvene have en halv liter mælk ekstra. Det skal ikke forstås sådan, at man skal regulere fra dag til dag. Det gælder for resten af vinteren. Fra 1. november vil det generelt være en god ide at sætte mælkemængden en liter op. Det gør også management lettere. 

Tempereret mælk

Mælken skal også være den rigtige temperatur. Ofte sker der det, at de sidste kalve i rækken får mælk, der er 2-3 grader koldere end de første, fordi temperaturen i mælkevognen falder. Man skal også være opmærksom på, at temperaturen falder yderligere, når mælken kommer ned i en kold skål.

Mætte kalve er bedre til at holde kropsvarmen. 

Hvis man kun fodrer en gang om dagen og gør det om morgenen, går kalvene i seng på ”tom mave”. Det er bedre at fodre to gange om dagen, særligt når det er koldt, og vi gerne vil have noget mere energi i kalvene. Men holder man fast i en daglig fodring, for eksempel under fravænning, bør man give mælken om aftenen. Så har kalven energien fra mælken at holde sig varm på igennem natten og kan æde kraftfoder i løbet af dagen. 

Lunt vand

Et ganske simpelt virkemiddel er rent vand. Vand bidrager positivt til lungernes eget ”luftrensningssystem”, så virus og bakterier ikke så nemt får adgang til lungerne. Kalvene drikker mere, hvis det er varmt (+16 grader C og gerne 35-38 grader C). Gives det lige efter mælkefodring, øges optaget også. 

Rettidig og korrekt behandling

Det gælder om at være på mærkerne nu, hvor smitterisikoen er større, så man kan sætte ind med behandling så hurtigt som muligt. Derfor er det en god ide at gå en tur igennem kalvestalden med en kollega og sikre, at man opdager de syge kalve hurtigt nok – Et par sygdomsrunder sammen kan være nok til at jeres sygdomsvurdering kalibreres ind. På den her årstid og i det her vejr er man nødt til at handle hurtigt, for at få god effekt af sin behandling. 

Vaccine

Vaccinering kan også være en god hjælp til at forebygge sygdom, særligt på denne årstid. Vacciner kan sænke smittespredningen og dæmpe de kliniske symptomer, så sygdomsforløb bliver mildere. For at få optimal effekt, skal kalven være i plus på ”energikontoen”. Tingene hænger sammen. 

Ved brug af en intranasal vaccine, opnås effekt allerede efter 8-10 dage. Så hvis man vaccinerer i morgen, virker det i næste uge. En intranasal vaccine kan man give, fra kalven er 7-10 dage gammel. Vacciner mod luftvejslidelser som gives via injektion, er længere tid om at virke. Valg af optimal vaccinestrategi er individuel, så tag en snak med din dyrlæge om hvad der vil være bedst for din besætning.