Af Thorkild Moos, kvægchef, LandboSyd
Der er mange, som har sået grønrug i efteråret for at få et ekstra slæt grøntfoder her i foråret.
Grønrug kan være et udmærket foder, men foderværdien falder hurtigt i takt med, at planten udvikles, og man bør tilpasse høsttidspunkt nøje, afhængigt af hvilke dyr, der skal æde det.
Ved landsforsøgene i 2014 blev grønrug høstet ved tre forskellig vækststadier og foderværdien vurderet efterfølgende. I perioden fra den 30. april til den 20. maj, ændrede foderkvaliteten sig fra ganske udmærket kofoder, via kviefoder til hestefoder, med NEL værdier på henholdsvis 6,28; 5,77 og 4,77 MJ/kg TS.
Mere om dette tema
Så vær vaks og få høstet dit grønrug i tide, hvis du vil bruge det til malkekøer.
Det vil også gøre det nemmere at etablere en ny afgrøde, inden det øverste jordlag tørrer alt for meget ud.
Læs flere aktuelle tips om mælkeproduktion i det nye nummer af fagmagasinet Kvæg, der udkommer i næste uge.
Kommentarer