Vær opmærksom på grovfoderets kvalitet i den nuværende situation

Af Ole van den Heuvel, Syddansk kvæg

Det seneste års prisudvikling på kraftfodermidler har virkelig sat sine præg på dette års hjemmeavlede foderforsyning. Når man færdes ude i landskabet, ses det tydeligt, hvordan markplanerne og afgrødevalgene har ændret sig. Særligt proteinafgrøder som hestebønner ses der mere af end tidligere, men reaktionerne på den seneste tids prisudvikling og verdenssituationen kan sågar også ses på græsmarkerne, og hvordan de drives i år. 

Græsensilagens kvalitet

Sidste års analyseresultater af græsensilagen har mange steder været skuffende og de bærer generelt præg af at vejrforholdene drillede. Dertil kommer, at de efterfølgende slæt generelt heller ikke har været ret meget bedre, end de eksempelvis har været i 2020.

Helt anderledes ser det ud for de forløbelige analyseresultater for 2022. Her ses, at slætstrategien gennemsnitligt er blevet taget seriøst, og at det generelt er lykkedes at få både gode 1. slæt, som eksempelvis i 2020, men særligt de forløbelige resultater for 2. slæt ser markant bedre ud i 2022. Dette gælder både de konventionelle 2. slæt, men også de økologiske. Dog er der i skrivende stund ikke taget nok analyser af de økologiske 2. slæt til at kunne sige dette med vished.

Tabel 1: Her ses udviklingen på 1. og 2. slæt fra 2020 til og med de forløbelige resultater for 2022. Her ses tydeligt at 1. slæt generelt har skuffet som gennemsnit i 2021, hvis der sammenlignes med 2020 og 2022.

Det ses også at 2. slæt har haft en positiv udvikling i kvalitet.

Betydningen af græsensilagens kvalitet

Alt efter hvor meget græsensilagen fylder i rationen hos de lakterende køer, har kvaliteten heraf naturligvis en betydning for den ration, man kan sammensætte. Energiindholdet har en betydning for, hvor meget man kan flytte på kraftfoderandelen, men også proteinindholdet er særligt vigtigt, da denne jo er afgørende for, hvordan kraftfoderandelen skal sammensættes. 

Sammenligner man det gennemsnitlige proteinindhold i 1. og 2. slæt fra 2020, mod 2022, er det tydeligt, at der er blevet hentet mere hjemmeavlet protein i særligt 2. slæt. 

I figur 1, ses to foderplaner, der er næsten ens. Der bruges de samme fodermidler med samme fordeling af græs og majs, og selv de fleste rationsparametre såsom energiniveau og proteinindhold er de samme.

De steder, hvor de to foderplaner adskiller sig, er på hvilken græsensilage de bruges, og hvilken fordeling der er mellem de forskellige kraftfodermidler. Altså bruger planen til venstre en græsensilage, der kunne svare til en samensilering af 1. og 2. slæt fra 2020 og planen til højre en sammenensilering af også 1. og 2. slæt fra 2022. 

På grund af forskellene i proteinindhold og energiniveau mellem disse to græsensilager skal planen til venstre bruge 400 gram tørstof sojaskrå mere, for at opnå samme protein og energiniveau. Det svarer til en prisforskel på 1,23 kroner pr. ko pr. dag. Derudover skal der også bides mærke i, at foderplanen til venstre inddrager 200 gram tørstof vårbyg mere end planen til højre, hvorfor stivelsesniveauet og vombelastningen bliver en anelse højere. Der er ikke tale om nogle alarmerende høje niveauer, men dog højere.

I det viste eksempel er der regnet med dagspriser på kraftfoder, som alt er indkøbt. I tilfælde hvor kraftfoderforsyningen i højere grad er hjemmeavlet, kan scenariet se anderledes ud ligesom der, hvor der fodres med mere eller mindre græs ift. majs. Dog forbliver det en forudsætning, at man ikke kun kender værdierne af både sit grovfoder, men også af kraftfoderet. Ellers er det umuligt at optimere nøjagtigt på alle niveauer.