Ung driftsleder: Vi stopper med at kastrere grise - afregning bliver spændende

Af Simon Wulff Sørensen - fortalt til Stig Bundgaard

Vi har for nylig indgået aftale med Danish Crown om at begynde at producere hangrise, som ikke bliver kastreret efter fødslen.

Det bliver spændende at prøve, og jeg ved faktisk ikke præcist hvordan økonomien er i det. Hvis vi ikke vil være med længere, har vi en opsigelse på seks måneder.

Vi kender ikke den endelig økonomi, fordi der er nogle forskellige forhold, som vi på nuværende tidspunkt ikke kender, og som har indflydelse på afregningen.

Vi ved ikke blandt andet ikke, hvor stor en procentdel af hangrisene, vi får fradrag på på grund af skatol, før vi kommer i gang. Ligeledes ved vi heller ikke, hvor kødprocenten ender henne på hangrisene, før vi får de første afregninger, men vi håber da på omkring de 65 procent.

En anden ting er det etiske i ikke at kastrere. Jeg tror ikke, der er ret mange, der synes det er særlig interessant, hverken grisen eller medarbejderne, og kan vi i samarbejde med Danish Crown få produktionen af hangrise til at fungere, er det jo en win win. 

Det daglige praktiske arbejde kommer til at foregå nøjagtig som før, når vi begynder med at producere hangrisene. 

Vores smågriseleverandør stoppede med at kastrere grise i uge 8, og så vil vi modtage de første hangrise i uge 15-16, altså midt i april. Derefter vil der gå to måneder, inden vi leverer de første hangrise til Danish Crown. 

GÅR HANGRISENE I NUL? 

På grund af en anden kødfordeling hos hangrise end hos galtgrise får vi trukket 53 øre pr. kg i noteringen, når vi leverer de første hangrise. Det er et tab på 500.000 årligt. 

Desuden må vi forvente, at 1-2 procent af hangrisene bliver kasseret på grund af skatol-lugt, og hvor stort det tal bliver, er meget afgørende for økonomien i produktionen.

Det tabte beløb skal vi så hente ind på anden vis.

En del af det henter vi på, at prisen pr. smågris falder med 8 kr. Det skyldes, at vores smågriseleverandør kommer til at spare arbejdstid og bedøvelsesmiddel og at færre grise vil gå til, når han kan undlade at kastrere. Han var da også hurtig til at spørge os, om vi ikke skulle med i hangrise-forsøget, da det blev lanceret af Danish Crown

Der er også penge at hente på en bedre fodereffektivitet. Erfaringer viser, at hangrise hurtigere optager foderet, og en reduktion på 0,20-0,25 FE pr. kg tilvækst er realistisk, så vi kan nå ned omkring 2,41 FE i forhold til seneste e-kontrol.

Dertl kommer, at hangrise har potentiale til at opnå en højere kødprocent. Lige nu ligger vi på 63,1, og tillægget stopper ved 65,0, så der er lille spænd at tjene penge på. I sidste kvartal leverede vi 8 ornegrise, der nåede op på en kødprocent på mindst 65. 

Vi har også den fordel, at vores produktionssystem med vådfoder og fuldspaltegulv har vist sig at give færrest grise med skatol-lugt.

Samlet tror jeg, at økonomien ender i et rundt nul, og så vil det være ok. Nu må vi prøve og se. En afgørende grund til, at jeg har tilmeldt vores besætning til hangriseproduktion, er, at jeg ikke tror på, vi bliver ved med at få lov til at kastrere grise. 

Vi har købt vaskerobot, og vi er fuldt ud tilfredse med købet.

FORSØG MED 75 PROCENT RUG I FODERET

I sidste uge begyndte jeg som forsøg at øge rugandelen i foderet mest muligt, under forudsætning af at vi fastholder nuværende mineralblanding.

Jeg vil køre to sektioner igennem med 760 grise, som ligger op ad foderanlægget med kun 20 meter rør. Hele vejen til slagt vil grisene få samme foderblanding med 75 procent rug og 25 procent byg.

Til sammenligning får grisene fra start i dag en foderblanding med 32 procent rug, og ved en vægt på 60 kg bliver rugandelen sat op til 55 procent.

Jeg frygtede lidt, at grisene ikke var vilde med så meget rug i foderet, men foreløbig har de taget rigtig godt imod. De ligger samme sted på foderkurven som de grise, der får den gængse foderblanding.  

Da vi selv producerer al vores foderkorn, vil det være oplagt at øge rugandelen mest muligt. Dels fordi dyrkningsomkostnjnger for vinterrug er lavere end for vinterhvede, dels fordi vi i gennemsnit nok høster ca en tons pr. hektar mere i rug end i hvede, cirka 75-80 hkg hvede og 85-90 hkg i rug, alt afhængig af jordtyperne.

Vi kan dog næppe komme op på at producere rug, så det kan udgøre 75 procent af foderet. Nye EU-regler foreskriver nemlig, at der på 35 procent af bedriftens omdriftsarealer årligt skal sås en ny afgrøde, og at man maksimalt må have samme afgrøde på det samme areal tre år i træk. I dag dyrker vi på den ringeste jord rug fire år i træk og derefter et år med raps.

Måske kan vi nå op på at producere rug til en foderandel på 65 procent. 

Ny foderrecept. I sidste uge begyndte jeg som forsøg at øge rugandelen i foderet mest muligt i to sektioner.

FODERFORBRUGET HOPPEDE I FORKERTE RETNING   

Den seneste e-kontrol, der går fra 18. oktober til 16. januar viste, at foderforbruget desværre var steget igen.

Ved forrige e-kontrol var forbruget faldet til 2,47 FE pr. kg tilvækst mod 2,60 FE i kvartalet før. Nu er tallet igen gået i vejret til 2,64 FE. Mit mål er at lande på et foderforbrug på 2,50 FE eller derunder målt over et år.

I det daglige arbejder vi på samme måde, som vi plejer, og jeg vil tro, at forklaringen på den seneste stigning delvist skal findes i, at vægten på grisene ved indsættelse svingede fra 28 kg til over 30 kg i perioden.

Det betød, at jeg i nogle sektioner måtte skrue slutfoderstyrken op på 3,7 FE for at undgå for mange restgrise. Bagsiden har været, at ikke alle grise har kunnet udnytte al foderet.

På nuværende tidspunkt modtager vi grise på over 30 kg, hvilket passer helt fint i forhold til vores mål med at se, om vi kan få grisene lidt hurtigere igennem staldene.

I den seneste e-kontrol er tilvæksten steget til 1.086 gram pr. dag mod 1.069 gram i kvartalet før. Dødeligheden ligger på 2,1 procent og er nogenlunde stabil.  

Samlet set er DB pr. slagtegris i kontrolperioden faldet til 140 kr. på grund af lavere notering, ringere fodereffektivitet og en dyr sojaskrå-kontrakt. Heldigvis er bedre tider på vej med stigende notering, og vi er igen på billigere sojaskrå.

Som jeg nævnte i min seneste blog er ambitionen at få rotationen ned fra 13 uger til 12 uger, så vi får et hold grise igennem på 82 dage i stedet for 89 dage og dermed kan producere 1.500-1.600 grise ekstra pr. år.

Til næste uge har jeg fået en sektion tømt en uge tidligere end normalt, og så tager jeg to hold grise ind. 

Det kan godt lade sig gøre at få rotationen ned på 12 uger, blandt andet får vi lidt større grise fra leverandøren nu - men der skal heller ikke gå meget galt i en eller to sektioner, for at det hopper tilbage. 

Grisene skal gerne være oppe på 3,5 FE pr. dag efter 40 dage, så ser det fornuftigt ud. 

Nu må vi se. Jeg ved først, om det er lykkedes, når vi når et kvartal frem.