Undersøg nu det kobber til kalvene nærmere

I sidste uges LandbrugsAvisen kunne man læse, at der er 27 gange så meget kobber i mælkeerstatninger til kalve som i sødmælk fra koen. Det viser i hvert fald et for søg fra Seges, der har analyseret indholdet i forbindelse med et forsøg på en bedrift. 

Seges har også slagtet kalve til den store guldmedalje og analyseret leveren for kobber før og efter og konstateret, at mens indholdet af kobber i leveren faldt, når kalvene fik komælk, så steg det markant, når de fik mælkeerstatning. Seges mener, det er så meget, at der er tale om begyndende kobberforgiftning. 

Spørgsmålet, der svæver i luften, hvis man ellers anerkender Seges’ undersøgelse, er, om det er spild af kobber og landmandens penge at tilsætte så meget kobber, som man gør og har gjort i årevis. 

Hvis man mener, at komælk til kalve er godt, så kan mælkeerstatning jo ikke være lige så godt, når der er så meget kobber i. Og hvis man mener at mælkeerstatning er godt, kan komælk jo ikke være lige så godt til kalven. 

Modtagelsen af resultaterne var interessant. 

Hos Sagro var budskabet, at det må man da se nærmere på og tage op med branchen. 

Hos Vestjysk var budskabet derimod, at der ikke er grund til at ændre noget som helst. Forsøget er for lille, usikkerheden for stor og det kan allerhøjst kaldes en pilotundersøgelse. 

Vilofoss forklarede, at foderfirmaerne bare følger de amerikanske NCR-normer for tilsætning af kobber og faktisk kun ligger på 2/3 af det maksimalt tilladte, som er godkendt at EU’s fødevaresikkerhedsenhed. De putter det kobber i, som man gør på det marked, og det har de ikke tænkt sig at ændre på.

Dog var der en lille åbning: 

»Hvis der ligger nye videnskabelige forsøg, der viser forgiftning, vil vi selvfølgelig se på det. Mig bekendt skal der 10-15 gange så meget i, som der er i vores blandinger, for at det fører til forgiftning. Vi holder øje med, hvad der sker både i ind- og udland, og jeg synes, det vil være en god idé, hvis vi alle kan få opdateret vores viden og data på området«, lød kommentaren fra direktør Troels Olesen. 

Det lyder ikke som om, foderfirmaerne selv tager det op. Men uanset om det måske er et lille forsøg med usikkerheder, er det så ikke så markant et resultat, Seges er nået frem til: Der er 2.700 procent  mere kobber i mælkeerstatning end i komælk. Selv om der så skulle være regnet lidt forkert, vil tallet stadig være voldsomt.

Så hvorfor er det ikke sådan, at alle, der tænker på landmandens penge og god udnyttelse af ressourcer, i det mindste siger: Det må vi se at få undersøgt nærmere hurtigst muligt?

Så kan man jo lave om eller lade være, når man bliver klogere.

Det kan godt undre.
 

Hvad mener du?

Frederik Thalbitzer, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg, magasinet Kødkvæg samt Kvæg Plus