Udnyt hjemavlet protein i græsset fuldt ud – også til kvierne

Af Christina Bergstrøm Westerboe, Kvægbrugskonsulent, Kvægrådgivning Danmark

Lagrene er nu fyldt op rundt omkring med både græs og majs. Det har de fleste steder været et fornuftigt år i forhold til mængder, dog med stor variation. 1 slæt blev et meget sent slæt i år, og flere oplevede at tage 1 slæt, før majsen kom i jorden. Nogle nåede 5 slæt – andre kun 4. Men ens for alle er, at der nu ligger hjemmeavlet protein på ejendommen. En vare, der er ret så eftertragtet i det marked, vi agerer i nu og kigger frem i. Priserne på protein er høje i forhold til det, vi tidligere har været vandt til, derfor er det nu endnu vigtigere, at få det hjemkørte protein brugt på den mest fordelagtige måde.

Hvad er der på lager?

Det er ikke tiden til at gætte, derfor er det klart en fordel at få taget analyser af alle sine græsslæt. Det er med til at give et overblik, så der kan lægges en strategi for, hvordan det kan bruges mest optimalt. Det lyder måske banalt, og det er selvfølgelig klart, at én analyse af flere tusind FEN ikke er den totale sandhed, men et godt udgangspunkt. 

Eksempel på opgørelse på baggrund af analyser udtaget i stakken, samt udbytte (tons) målt af snitter.
 

Hvad er praktisk muligt?

Overvej om der skal tages flere græsslæt i brug på samme tid, når der skal lægges en foderstrategi. Nogle har måske samensilering af flere græsslæt i samme silo og dermed ”gift” med den sammensætning. Andre har måske mulighed for at gøre brug af et 1. slæt sammen med fx et 4. slæt med mere protein. Det skal dog være praktisk muligt i forhold til at kunne holde flere stakke i gang. Her er det hygiejne i stakken, der er altafgørende for, om det lykkes, ud overat årstiden selvfølgelig også hjælper med koldere temperaturer. 

Hvor kan der spares på protein?

Foderplan til køerne er nærliggende - især i år. Det er selvfølgelig klart, at det er første prioritet. Måske der også her kan tænkes i et lavere råprotein niveau, som kommer under anbefalingerne på 17 % g/kg TS. Men når vi ser ind i priser i øjeblikket på næsten 2,70 for rapskager, og en pris på omkring 2,30 frem til 2023, som det ser ud her i oktober 2021, giver det ekstra grund til også at få kigget på fodringen til kvierne. 

Fodres kvier med et græsslæt med fx 17 % protein ad libitum, måske med lidt halm ved siden af, så bliver kvierne med sikkerhed overforsynet med protein, og dermed spildes det hjemavlet protein. Tit tildeles kvierne de sidste græsslæt fra sæsonen, som også er de slæt, der indeholder en større mængde protein.

Og selvom det måske ikke er den bedste kvalitet græs, man vælger at fodre dem med, så skal der meget til at det bliver så tungt fordøjeligt og proteinfattigt, før de ikke kan leve af det. 

Eksempel på foderplan til kvier (mineral gives manuelt, og derfor ikke med i dette eksempel) , hvor græs udgør den mængde protein der er nødvendig. Her er der valgt majs og halm til ”fortynding” og fylde. Her et græsslæt fra sidste år med 20 % protein g/kg TS.

Ved større bedrifter kunne der yderligere fx tænkes i 2 blandinger til kvierne, så både energi, protein og fylde kan ramme mere præcist på de forskellige aldre/dyregrupper, end ved den traditionelle samlede foderplan til kvier fra 6 mdr. til kælvekvie.

Og husk kvierne skal fodres ad libitum, ellers leves der ikke op til Dyrevelfærdsloven. Her skal ungdyr have adgang til foder mindst 20 timer i døgnet. Dvs. nedsat græsmængde/fodermængde er heller ikke en løsning for at spare på det hjemavlet protein.

Kig på dyrene og følg op

Jo længere ned i protein vi kommer i fodring både til køer og kvier, jo mere er der brug for at følge op løbende. Der vil være udsving på protein, energi og tørstof igennem en græs stak, som vil have større indflydelse på trivsel og ydelse, jo tættere vi kommer på minimumsgrænsen for protein indhold.