Udlændinge: Danmarks regering er glad for landbrug

I sidste uge kunne man i LandbrugsAvisen læse om et hollandsk landmandspar, der har drevet kvægbrug i Holland, men nu har revet teltpælene op og er rykket til Danmark. Grundene var flere, men der var ingen tvivl om, at de mener, at landmænd er mere velkomne i Danmark end i Holland. 

"Danskerne er venlige, og der er god plads til landbrugsproduktion. Der er en god infrastruktur i landbruget med specialiseret rådgivning og dyrlægeviden«, lød det blandt andet. 

I Danmark er der også mulighed for at købe store stalde med tilpas med automatisering og plads. I Holland var de ved at blive kvalt i turister, indbyggere og en politisk dagsorden om, at ethvert lukket landbrug var et godt landbrug. 

Ikke en rar fornemmelse.

I sidste uge besøgte jeg så to kvægbrugere lige syd for den danske grænse. Her var holdningen, at den største forskel mellem kvægbrug nord og syd for grænsen er, at den danske regering ønsker landbruget, i Tyskland gør regeringen, med de tyske landmænds ord, alt for at skade landbruget. 

Den ene nævnte som eksempel, at den danske regering jo havde bygget vildsvinehegnet for at beskytte landbruget. 

Det er selvfølgelig subjektive eksempler. Der er måske noget om, at græsset altid er grønnere på den anden side, og at man ser fordelene frem for ulemperne. 

Det er heller ikke mange år siden, at man herhjemme kunne læse om, hvor store fordelene var ved at drive landbrug lige syd for grænsen. Flere pesticider, mere kvælstof, lempeligere gylleregler, færre efterafgrøder, bedre vandløbsvedligehold, flinkere kontrollører osv. 

Det var der ganske givet noget om, ja det er der måske stadig. Men mens danske landmænd fik landbrugspakken med mere kvælstof (og en hel masse efterafgrøder), fik tyskerne stramninger på kvælstoffronten. Det var måske 20 år senere end i Danmark, og pludselig mærker de, hvad det koster i udstyr og udbytter at følge reglerne. Det siges, at hvor de før havde meget mere kvælstof til rådighed er det nu nogenlunde det samme på begge sider af grænsen efter, at de fik stramninger og vi fik lempelser. 

Jeg har også tidligere talt med en dansk landmand, der også driver landbrug i Polen. Dem ønsker han ikke at bytte med. I Polen kan der være en kontrol hver uge. Arbejdstilsynet, plantedirektoratet og forskellige myndigheder kommer ustandseligt forbi, og man kan næsten komme i fængsel, hvis man fælder et forkert træ. I Polen har kontrollørerne rigtig meget magt og kan ifølge landmanden – og lidt sat på spidsen - nærmest opfinde en regel, hvis han er i dårligt humør. Herhjemme er der dog en slags lighed for loven.

Danske landmænd har mange udfordringer og regler at leve op til, og det er ikke sikkert at landmænd i udlandet lige får øje på dem, inden de roser den danske regering. Men livet som landmand er heller ikke en dans på roser i udlandet, hvor folk i byerne måske lever endnu fjernere fra landbruget end herhjemme. 

Vi må ikke håbe at de nytilflyttede landmænd fra Holland bliver skuffede, når de har været her et stykke tid og også opdager, at vi kan have udfordringer med politikerne i Danmark. Jeg kan da komme i tanker om adskillige velintegrerede hollændere herhjemme, der nok forstår at sig fra over for krav fra regeringens side. 

Det kan være slemt, men derfor kan det jo godt være, at det ikke er værre at være landmand i Danmark end i vores nabolande. 
 

Hvad mener du?

Frederik Thalbitzer, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg, magasinet Kødkvæg samt Kvæg Plus