Betalt indhold af Syngenta

Udbyttekongerne tager på Tour de Farm

Efter en hård, tæt og sjov duel sidste år, tager Udbyttekongerne i år på tur rundt i landet for at møde landets glade og dygtige landmænd. Duellen er sat på pause for i stedet at finde inspiration i de gode historier fra landets bedrifter. Tour de Farm handler om det godt landmandskab såvel som, hvorfor livet med landbrug er så givende.

At udvikle gode, sunde og udbytterige sorter handler i bund og grund om at gøre livet lettere for landmænd og sikre udgangspunktet for en god avl. Med de rette sorter til rådighed, bliver dyrkningssæsonens bekymringer ofte lidt færre – og det har man brug for i sæsoner, hvor vejr, sygdomstryk og andre udefrakommende faktorer konstant truer med at gøre indhug i udbytterne. Som landmand kræver det snilde, godt håndværk og ikke mindst viden om sin jord at få avlet de gode udbytter år efter år.

Heldigvis er de danske landmænd dygtige til at dyrke deres afgrøder – og gør det med glæde. Derfor er Udbyttekongerne taget på en rejse fra Gedser til Skagen for at møde glade og dygtige danske landmænd og få inspiration til, hvordan man får det optimale ud af sine sorter i landets forskellige egne – de kalder det Tour de Farm.

- Jeg glæder mig helt vildt til at få lov til at komme rundt og møde nogle af de landmænd, der dyrker vores sorter og høre om deres erfaringer. Dyrkning af en bestemt sort er jo ikke én til én i Gedser som i Skagen. Der er stor forskel på, hvad den enkelte lokation betyder for dyrkningen, og de overvejelser man som landmand typisk gør sig i løbet af sæsonen. Antallet af graddage, og så selvfølgelig de helt lokale vejrforhold betyder meget for, hvordan den enkelte sort bliver dyrket fra år til år og fra sted til sted, siger Henrik Ryberg, udbyttekonge om den forestående Tour de Farm. 

Fra anerkendt hybridvinterbyg til helt ny brødhvede

Turen vil foregå løbende fra forårets begyndelse, til høsten er i hus – for det er i dette tidsrum, at der på landets bedrifter er fokus på, at få afgrøderne sikkert i mål. Fra god etablering, den rette behandling gennem sæsonen, og høst på det rette tidspunkt er der mange beslutninger, der har indflydelse.

- Vi skal jo først og fremmest møde landmænd, der elsker deres arbejde, og som går professionelt til deres planteavl – hvilket altid er inspirerende. Vi skal se, hvordan de danske landmænd tager Syngentas sorter til sig. Og derfor glæder jeg mig til at høre om de overvejelser, oplevelser og erfaringer de danske landmænd har gjort sig med vores sorter, fortæller regerende udbyttekonge, Mogens Steenholt Mogensen, om sine forventninger til sine etaper af Tour de Farm.

Touren vil i løbet af ni afsnit byde på landmænd, der dyrker hybridvinterbyg, vårbyg og majs – og så vil de to værter besøge opformeringen af deres nye vinterhvedesort. 

Tour de Farm - udbyttekongerne

Faktaboks

Tour de Farm er en videoserie, der kan følges på Syngenta Danmarks Facebookside og via Syngenta Danmarks nyhedsbrev, Jordnær, gennem ni afsnit der løbende vil deles mellem april og september. 

I første afsnit er Henrik Ryberg taget til Guldborg for at kigge nærmere på, hvordan vårbygsorten Laureate bliver dyrket i landets sydligste egne.

Udbyttekongerne – Tour de Farm | Syngenta

Emneord

sponsoreret , Syngenta , Tour de Farm , Udbyttekongerne , landmandskab , inspiration , videoserie

Forsiden lige nu